Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tjænesten. Der var ogsaa noget i Vejen med Marie, hun fik Skænd,
men blev dog trøstet ved Løftet om ti Kroners Forskud paa
Lønnen, saa at hun kunde købe sig den uldne Kjole, hun længe havde
ønsket sig. Sommeren gaar nok saa fornøjelig for hende med
strængt Arbejde og gode Forhold i Huset, men da saa
Efteraars-sluddet begyndte, mærkede hun til sin Forundring, at hun længtes
efter Niels. Det blev endog saa slemt, at hun sløjede af i sit
Arbejde. Den kloge Madam Kjeldsen skaffede saa Træskomandens
Mads til Huse, for »naar en Pige er saa stor og stærk som Marie,
maa der noget Kærestevæsen til, ellers bliver Arbejdet hende for
kedsommeligt«. Men Mads blev ikke naadig modtaget af Marie.
Han, som var saa tungfodet, fandt da paa at gøre
Abekatte-streger for at tækkes hende, og satte sig endog i Udgifter af
henved et Par Kroners Penge for hende; da det led paa Vinteren,
syntes det ogsaa, at han kunde begynde at haabe saa smaat. —
Saa kommer der Brev fra Niels. Han ligger syg paa et Hospital
i en By nogle Mile borte. Marie tog straks sin Beslutning: at
forlade Gaarden og rejse til Niels. Han dør i hendes Arme, og
den trofaste Mads Madsen, som er fulgt efter hende, fører
hende tilbage til Gartner Kjeldsens. Der bliver hun syg, kommer
saa til Kræfter igen, men da Majdag var inde, rejste Mads sin
Vej, for Marie »taalte ikke mere Kæresterier«. Hvis Madamen
vilde love hende, aldrig at tale til hende om Mads eller — den
anden, vilde hun blive hos hende, saa længe hun levede. Mads fik
Lov at kysse hende til Afsked, men derved maatte det blive i al
Evighed.
Dette er de raa Omrids af en ypperlig Historie. Kun den
opstyltede Niels er det ikke muligt at faa fat paa, alle de
andre er livagtige Mennesker, og i Marie har man et Stykke
Psykologi, som løfter Schandorph højt over de andre Forfattere i Aar.
Han synes ikke at være gaaet af Vejen for nogen Vanskelighed.
Med beundringsværdig Energi har han sat sig ind i en naiv
Menneskesjæls særlig indviklede Metamorfose og paa en Maade, som
staar for enhver af de Prøver, vi for Tiden er i Stand til at
anstille, har han levendegjort Sindstilstande, som vi tidligere ikke
vidste mere om end om Trækfuglenes Længsler og
Havskild-paddemes Jalousi. ■
De aandelige Skatte ude paa Landet, som de romantiske
Stuepoeter i gamle Dage saa i Drømme og ikke kunde tvinge Folk
til at tro paa, har Schandorph paavist i deres organiske Forbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>