Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjort sit Land større Tjænester end den hele Skok af Poeter, som
plejer Omgang med »Ideer«.
Men sin Ungdomskærlighed til Versene har Schandorph ikke
opgivet. Naar han ret skal tale ud af sit eget inderste Jeg, binder
Ordene sig uvilkaarlig sammen for ham i brudte Linjer og Rytmer»
og der opstaar Digte, der med sin særegne tungtklædte Pragt
bærer en bred Feststemning med sig. Han bruger mange Ord og
lange Perioder i sine Vers og bygger snildrigt, som var det i
Tømmerværk, snart moderne, snart athisk formede, snart gothiske
Mindesmærker for sine Tanker. Der er i hans tidligere, som i
hans sidst udgivne Digtsamling, »Fest- og Søgnedage«, Digte,
der tager Sindet fanget, som var der Katedralers Rumfang i dem
— jeg skal nævne Digtet til J. C. Schiødte —, og der er lyse Sale
som Sangen, hvori han byder Bjørnstjærne Bjørnson til Gæst. I
Indledningen til dette Digt findes nogle af de bedste Strofer,
Schandorph nogensinde har skrevet:
Vej-Spiralen
snor sig om Fjælde.
Jeg hører i Dalen
Vandene vælde,
syde og bruse.
Tjærede Huse
med leende Ruder
paa Sned sig rejse.
Graner dunkle
mod Afgrunden luder_____
Jeg hører bestandig
Rislen og Dryp og brusende Fald.
Mon Elven taler
i Løn med sig selv?
Lider den Kvaler?
Hærjer mon Længsel
den levende Elv,
fordi den er dybt
gemt og begravet
i Dalførets lysarme Krypt? ....
Længes mod Havet den hen?
Gik det dig ikke som Elven, min Ven,
i dit Land, det vejrbidte, klipperu Land,
dit Land med de tusende Hjem?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
