Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Karlekammerluft og Malkespande, der er nu ingen Benægtelse
mulig, og, som det plejer at gaa ved et Forholds Overgang fra
Formodning til Virkelighed, Enkelthedernes Rigdom har ti Fold
erstattet, hvad der af ydre Glans er sat til. Schandorph har før
udført Paavisninger af lignende Art — man tænke bl. a. paa hans
»Smaafolk« —; det kommer af, at han er en foretagsom og
overlegen Poet.
Og denne robuste Fortæller begyndte i sine unge Dage som
lyrisk Versemager. Ganske vist hørte han til de faa her i Landet,
som ikke troede paa Rigets Guder, men hans Kætteri vovede sig
ikke ud over en Kritik af de pænes og de dummes Meninger. Han
hadede den slappe Vin, som endnu bestandig udskænkedes fra de ,
gamle Lædersække, men om en Fart ud i det store fremmede
efter den nye Drue paa de nye Beholdere drømte han ikke. Han
var mismodig og havde opgivet Ævret. Saa en smuk Dag kom
Lysets Bringer
muntert susende paa Flammevinger —
et Lyn fra Skyen brød:
Ordets Lyn fra dig, du ædle unge
Verdenstankers Tolk paa Danmarks Tunge,
rappe Flyver med det lette Svingl
Og Schandorph strøg Mismodet af sig. Han
opgav rent den Ungdomstanke
ved Versets Klang at fange Folkets Øre
som lyrisk Virtuos,
og han blev Fortæller.
Det er da Georg Brandes, der har vakt Schandorph til
Bevidsthed om, hvad han sad inde med. Han, der før
krøb sammen og knibsed i Lommen,
rusked i afmægtig Harm i sit Bur,
drak sig af Fortidens Skjaldskab en Rus,
dykked sig ned i en Tænker og Seer,
kured til Feer,
drømte sig bort fra det sangløse Hus,
favned for fyldige
levende Kvinder de magre Ideer,
blev til den Forfatter, vi nu kender: en modig Hollænder, som
foretrækker langt en Bondepige i en Stald fremfor en Engel paa
en Sky. Han blev til det, han skulde være, en Iagttager, som ved
sin Ævne til at meddele, hvad han har set og hvad han véd har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>