Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bertel Elmgaard: Dagbogsbilleder fra Jylland. Hemmelige Møder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blikkets mest brændende Sag. Allerede Baggrunden tegnede sig
her med skarpere Træk. I Stedet for skovklædte Dale og
vidtstrakte Enge steg frem for Forestillingen et Billede fra de
Bevægelser, som Fortiden havde ført hen over denne Egn, og
hvis Minde er en Ruin.
I Aaret 1313, under Erik Menveds Regering, satte jyske
Bønder sig op mod de kongelige Befalinger, klagede over Tynger
og Paalæg og gjorde Opstand under Adelsmanden Niels Brok o. fl.
Her ved Kolding kom det til Sammenstød mellem Bønderne og
de kongelige Tropper; Rigets Marsk faldt. Men Opstanden blev
hurtig kuet, Hovedmændene hængte i Galge, og Bønderne maatte
betale store Bøder (Guldskat) og slæbe Tømmer og Sten til
Opførelsen af Slottet. Den Gang var et kongeligt Slot afledende
Ventil som nu til Dags Fæstningsværker. Koldinghus stod i
Aar-hundreder som en hævet truende Haand for Egnens Befolkning.
Nu ser de nøgne, sværtede Ruiner ned over grønne Marker, hvor
Livet gaar sin ilsomme Gang uden længer at regne med Slottet.
Det var en Søndag med Regn og stiv, kold Foraarsblæst,
men desuagtet var der mødt mange, endog langvejs fra. To
smaa, mørkladne, barkede Mænd, som jeg havde talt med
forinden Mødet, var komne helt inde fra Hedeegnen, fra
Hejnsvig-Grene; de havde i det haarde Vejrlav gaaet deres fire Mil i tunge,
jærnskoede Træsko og skulde atter gaa hjem om Aftenen. Alene
den Omstændighed, at man her havde valgt en Søndag, bidrog
, til at give Mødet et Præg forskellig fra Vejlemødets. Den langt
overvejende Del var Bønderfolk, men hele Standen var saa
nogenlunde ligelig repræsenteret: Gaardmænd, Husmænd og
Tjæneste-karle, og Formuenhed satte ingen Skel, siden det ikke gjaldt
pengelige Krav. Fra Byen var kun en lille Kreds af de ledende
Mænd og nogle Kvinder.
Man vilde danne en Riffelforening, og Spørgsmaalet var,
hvorledes man skulde forholde sig efter den foreløbige Rififellov.
En af Bevægelsens Hovedledere fra Øerne var hidkaldt. Han
talte, da vi kom. Forsamlingen sad tæt samlet og i dyb
Tavshed omkring Talerstolen. Taleren, en høj midaldrende Mand med
mørkt Fuldskæg og et Udtryk, der syntes at røbe stor Ærlighed
og følelsesfuld Grebethed, maaske ogsaa en Del Naivitet — talte,
tungt, manende og skildrede vort Folks Tilstand paa Baggrund
af den mørkeste Alvor. Dernæst berettede han om Forholdene
i sin Kreds. Man var der forberedt paa alt, havde lagt Planer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
