Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bertel Elmgaard: Dagbogsbilleder fra Jylland. Hemmelige Møder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overfor enhver Mulighed fra Regeringens Side, holdt Vaaben og
Pengemidler omsigtsfuldt gemte. Denne Beretning kom som
Hilsen fra en Flok, der stilfærdigt havde gjort op og var beredt
paa at bringe det dyreste Offer.
Efter at Taleren gennem sin Fremstilling indirekte havde
givet Raad, hævdede han med Vægt, at enhver personlig maatte
klare sig de Spørgsmaal, det gjaldt, og de lød: Tør danske Mænd
ikke længer bære Vaaben eller øve sig i Brugen deraf? Og kan
der ikke komme en Stund, da det er Folkets Ret og Pligt at tage
sig selv til rette?
Man har beskyldt Riffelbevægelsen for simpelthen at pønse
paa Oprør. Denne Mand agtede visselig ikke at gaa ud og bygge
Barrikader den Dag i Morgen eller opfordre andre dertil; men han
vilde indprænte, at man skulde holde sig beredt. Der var i hans
indtrængende, tillige sagtmodige Maade at tale paa, i Tilhørernes
Lytten, kort sagt i Vekselvirkningen mellem Forsamlingen og
Taleren, en dyb Varme, en tavs Forsikring om at holde fast ved
Lov og Fred, en Taalmodighed, der vilde forsøge at pille selv de
vanskeligste Knuder op — skønt de kunde hugges over. Var
det Opfordring til Revolution, maa det dog vistnok indrømmes,
at saaledes er der aldrig tidligere prædiket Revolution. Man kan
forstaa, om en Folkepsykolog kunde ønske at se den Revolution
i sine Virkninger, der flammede op i en saadan Forsamling. —
Men maaske bliver der ikke Revolution, saa længe der tales
saaledes.
Der var dog nok af Uro og Spænding under det beherskede
Ydre. Efterhaanden kom det frem. Da den fremmede Taler
umiddelbart efter sit Foredrag var taget bort, dvælede ligesom
hundrede ængstelige Spørgsmaal paa Læberne.
Der blev spurgt og spurgt. Hvad var der at gøre? Hvor
vidt turde man gaa? De fleste følte sig som hildede i et Net.
Lederne fra Byen, Redaktører, Direktører, Sagførere og et Par
Rigsdagsmænd holdt Raad. Saa tog en af dem Ordet. Hans
Hensigt lod til at være: med et rask Greb, et Koup at lede
Tankerne i en bestemt Retning, at bringe Ro og Plan til Veje, selv
om der naaedes noget mindre, end Mødet oprindelig tilsigtede.
Han forlangte straks sat under Afstemning et Forslag om, at
man skulde opgive Riffelforeningen, i det mindste saa længe
Riffelprovisoriet varede, og saa med des større Kraft samle sig
om Skytteforeningerne og de demokratiske Sogneforeninger. Flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
