Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Kr. Erslev: L. Holberg: Kong Valdemars Lov - Dr. phil. J. A. Fridericia: L. Koch: Kong Kristian den Sjettes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man vil anvende den sammenlignende Metode, og her er det, at
Hr. Holberg kun ser den ene Side, Lighedspunkterne med
Samtidens Stater. Naar dertil kommer, at han har nogle højst
underlige Begreber om, hvad Lensvæsen egentlig er, vil det let förstaas,
at han sporer Lensret og kanonisk Lov paa en hel Række Steder,
hvor de ikke har hjemme, i Forfatningsformer, der genfindes hos
Angelsakser og Merovinger i en Tid, da hverken Lensvæsenet
eksisterede eller den kanoniske Ret var udviklet. Det gælder da
her endnu mere end overfor de indenlandske Retskilder, at
Hr. Holbergs Bog snarere peger paa den rette Vej, end at han
just selv er kommet langt frem ad den. Forfatteren bevæger sig
paa et Omraade, hvor han endnu ikke er helt hjemme; han har
Dilettantismens Mangler, men ogsaa dens Fortrin, Friskhed til at
finde ny Synspunkter, Mod til at gaa ad ny Veje, og netop derved
vil hans Arbejde blive frugtbringende for dansk Historiegranskning.
Kr. Erslev.
L. Koch: Kong Kristian den Sjettes Historie. Kbh. 1886. (G. E. G. Gads Forlag.)
Forf. til dette Skrift behøvede ikke i Fortalen at have gjort
en Slags Undskyldning, fordi den kirkehistoriske Side af Kristian VI’s
Historie optager en saa stor Plads i hans Fremstilling. Ti det
er baade en Ret og en Pligt for Historikeren at dvæle mest ved
det, som stærkest har opfyldt Gemytterne i den Tid, han skildrer.
Snarere kunde man have ønsket, at Forf. havde givet os noget
mere, end han har gjort.
Det er nærmest de ydre Sider af den pietistiske Bevægelse,
som Provst Koeh har sat sig til Formaal at skildre. Det er paa
Regeringens Stilling, han lægger Vægten; det er Kongens og de
forskellige ledende Mænds Indgriben i Begivenhedernes Gang, som
han vil bestemme nøjere, end det er sket i tidligere Fremstillinger.
I adskillige Henseender har han ogsaa givet værdifulde Bidrag til
Løsningen af denne Opgave. Han kaster Lys over den Vaklen,
der fandt Sted i Kongens og Regeringens Holdning indtil omtrent
1735; den var foranlediget ved, at to forskellige Partier stode
imod hinanden, i kirkelig som til Dels ogsaa i politisk Henseende,
paa den ene Side Dronningen og hendes Moder med Schulin og
den øvrige lyske Hofkreds, paa den anden Side Gehejmeraad Ivar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>