Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. phil. J. A. Fridericia: L. Koch: Kong Kristian den Sjettes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rosenkrands og Sjællands Biskop Worm. Jo mere de sidstnævnte
Mænd, af hvilke Rosenkrands havde haft saa stor Indflydelse i de
første Aar af Kongens Regering, trængtes tilbage, desto mere
imødekommende stillede Kristian VI sig overfor den oppositionelle
kirkelige Bevægelse. Med megen Ret og skarpere end Helveg i
hans Kirkehistorie bar Koch ogsaa paavist, hvorledes den nye
Retning, efterhaanden som den blev sejrende, følte Trang til at
organisere sig, særlig ved Generalkirkeinspektionskollegiets
Oprettelse, og hvorledes den lidt efter lidt trods sin Oprindelse og
sine Principer kom ind paa det gamle Spor af Enhedsbestræbelser
og Forfølgelse. Over det noget uklare Forhold til Grev Zinzendorf,
Høvdingen for den hernhutske Sekt, der oprindelig var det danske
Kongehus’ nære Ven, men som senere udvistes af Landet, er det
derimod ikke lykkedes Forf. at kaste væsentlig nyt Lys. Han har
vistnok Ret i sin Paavisning af, at den religiøse Bevægelse i
Kongens første Regeringsaar var mere umiddelbart paavirket af
Hernhutismen end af den ældre moderatere spenerske Pietisme.
Men det kunde have haft en forøget Interesse, hvis Forf. havde
udvidet Synskredsen for sine Læsere og havde ladet dem se,
hvorledes Danmark i Begyndelsen af Trediverne var det forjættede
Land ikke alene for Grev Zinzendorf, men ogsaa for en hel Kreds
af tyske Adels- og Greveslægter. Ingen af de protestantiske Stater
af Rang i Tyskland havde, undtagen i korte Øjeblikke, villet give
sig Pietismen i Vold; Zinzendorf haabede da i Danmark med dets
tyske Dronning, dets tyske Hof og dets halvtyske Konge at kunne
faa en kirkelig Forfatning indrettet, som i større Maalestok kunde
virkeliggøre hans Tanker, end Tilfældet kunde være med de mindre
tyske Grevskaber, i hvilke den pietistiske Bevægelse var kommen
til at spille en fremragende Rolle. Men det viste sig snart, hvor
lidet en saadan Opløsning af Statskirkedømmet, som der laa i
det hernhutske Sekterervæsen, passede ind i den danske
Absolutisme. Zinzendorf fik Ordre til at sende sit Ridderkors tilbage,
og 1745 udstedte Kongen et Reskript, hvori det bestemtes, at de,
som droge ud af Landet for at begive sig til Hernhutismens
Arnesteder, skulde have deres Ejendom forbrudt, et Paabud, som
minder om Kristian IV’s Forholdsregler mod Katolikerne. Af
mere blivende Betydning blev Forbindelsen med de mange tyske
Greveslægter, Stolbergerne, Reusserne og flere, som søgte til
Danmark af Sympati med den nye Tingenes Tilstand. Det er en
Side af Tidens Historie, som Forf. dvæler for lidt ved; man finder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
