Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. phil. J. A. Fridericia: L. Koch: Kong Kristian den Sjettes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
været en Trang, en Oppositionslyst tilstede. Den tyske Forfatter
Barthold har i en Afhandling, kaldet: Die Erweckten im
protesta ntischen Deutschland (Raumer’s Historisches Taschenbuch 3. Folge
3-4. Jahrg. 1852—53), givet en højst interessant Skildring af de
pietistiske Rørelser i Tyskland, især indenfor Adels- og
Fyrsteslægterne. For Danmarks Vedkommende findes der næppe
tilstrækkelig stort Kildestof til at give en lige saa fyldig Fremstilling,
men der træffes dog i samtidige Skrifter adskillige karakteristiske
Beretninger, som fortjænte at samles og vurderes. Der skal her
blot nævnes Pontoppidans Menoza og Falsters Amæenitates
philo-loyicce, foruden hvad den direkte Opbyggelses- og Pieceliteratur,
Retsindlæg, Bønskrifter og deslige kunne bringe. Det var dog
muligt, at man derigennem kunde faa Bidrag til Besvarelsen af
forskellige vigtige Spørgsmaal, blandt andet det, paa hvilken
forskellig Maade de forskellige Klasser af Befolkningen paavirkedes
af Bevægelsen. Men kan Forf. saaledes siges at have været noget
karrig, saa bør det paa den anden Side anerkendes, at han har
tilstræbt en priselig Upartiskhed; kun undtagelsesvis bliver han
noget haard i sin Dom, naar han f. Eks. frakender Mænd som
Præsten Holst (af hvis Liv og Anskuelser Pseudonymen Theodorus
for kort Tid siden har givet en interessant Skildring) Præg af
Individualiteter, fordi de kun havde én Tankegang, det Partis, de
tilhørte. Det kan næppe siges med Rette om Holst, men selv om
det var Tilfældet, vilde der dog sikkert være adskillige Teologer,
om hvem Forf. ikke ud fra en lignende Forudsætning vilde drage
samme Slutning.
Der er ingen Anledning til her i disse aforistiske
Bemærkninger at dvæle nærmere ved Pietismens noksom bekendte
Skyggesider. Men om end den, som før bemærket, var den første
oppositionelle Bevægelse efter 1660, som fandt Genklang i større Omfang
iblandt Folket, var den dog ikke den eneste, som den Gang banede
sig Vej frem. Den havde sit Suplement lige saa vel som sin
Modsætning i den begyndende Rationalisme, for hvilken
Aandsretning Holberg her hjemme staar som den væsentligste, om ikke
eneste Repræsentant. Hettner har bemærket, at Pietismen og det
begyndende Fritænkeri i Europa havde fælles Udspring og fælles
Maal i Kampen mod den herskende Teologis dødbringende Tryk,
kun med den Forskel, at den sidste Retning lagde Vægt paa
Tænkningens og Erkendelsens Frigørelse, den første paa Hjærtets
og Følelsens Tilfredsstillelse. Koch sammenstiller ogsaa Pietismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
