Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. phil. J. A. Fridericia: L. Koch: Kong Kristian den Sjettes Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saaledes næsten slet ikke Grev Kristian Ernst Stolberg omtalt,
skønt han som beslægtet med Kongehuset sikkert har spillet en
ikke ringe Rolle og hyppig nævnes i Kristian VI’s Breve. Der
er Grund til at antage, at det stolbergske Familiearkiv paa Slottet
Wernigerode i Harzen indeholder ikke lidet, som en fremtidig
Forsker af denne Periode i Danmarks Historie vilde kunne gøre sig
fortjænt ved at faa bragt for Lyset.
Naar Forf. imidlertid er gaaet temmelig let hen over disse
Forhold, hænger det maaske sammen med, at han har taget for
lidet fat paa hele Bevægelsens indre og psykologiske Side. I
Virkeligheden turde dog Hovedinteressen ligge her.
De Bemærkninger, Forf. gør om Pietismens almindelige
Karakter, ere rigtige og i al deres Kortfattethed træffende: den er
en Følge af, at Kirken havde mistet Reformationstidens Begejstring;
det er dens Fortjæneste at have forlangt Enhed mellem Lære og
Levnet, og det er dens Mangel at have forkætret hele Sider af
det menneskelige Liv og ved at lægge Vægt paa Opvækkelsens
Fænomener at have fremavlet Hykleri. Herom ville vistnok alle
nu til Dags, selv fra de mest modsatte Lejre, være enige. Men
man kunde ønske, at Forf. havde givet sin Opfattelse et fyldigere
Udtryk og havde ladet os leve mere sammen med Bevægelsen
selv end med Regeringens fremmende eller hindrende
Forholdsregler. Det vilde da været blevet os klarere, hvor stærk og
ejendommelig Gæringen var. Man erindre blot, hvorledes to saa
modsatte Aander som Pontoppidan og Holberg mødes i at omtale
Tidens Uro. Pontoppidan fortæller, hvorledes Tilhængerne af det
gamle betragtede Pietisterne som dem, der vilde indføre en ny
Tro (man kommer til at tænke paa Reformationstidens gamle og
nye Gud), Holberg ser Nationens Karakter som forandret og
henfalder endog derved til stærke konservative Betragtninger, dog
vistnok mest paa Grund af hans Afsmag for alle teologiske
Kævlerier. Men Pietismen var jo i Virkeligheden ogsaa den første
alvorlige oppositionelle Bevægelse indenfor den danske Enevælde,
selvfølgelig ikke rettet mod denne, men dog det første elektriske
Stød, der gik igennem Folket efter 1660, den første Opvaagnen
af en aandelig Søvn. Det var fra et nationalt Synspunkt en
Mangel ved Bevægelsen, at den vaktes fra Tyskland af; det danske
Folk savnede da som ofte ellers Initiativ. Men selvfølgelig vilde
fremmed Paavirkning aldrig have kunnet skabt et saadant Røre,
hvis Jordbunden ikke havde været forberedt, hvis der ikke havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
