Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kristofer Kristofersen: I Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sagen var drøftet blandt alle Byens Autoriteter, og man var
enstemmig kommen til den Opfatning, at det ikke burde taales; at
en fremmed Person krænkede Stadens Værdighed paa en saa
grov Maade. Hun burde lide fortjænt Straf.
Straks efter Indkaldelsen kom Rektor og bød sig til at ville
gaa i Forbøn hos Byfogden for at faa Sagen neddysset, men
aldrig er en Rektor bleven mere krænkende behandlet af en
»Medbroder i Videnskabene, i hvilken Egenskab han sagde sig at
optræde. Professoren vedblev at røge sin Pibe og lod den værdige
Pædagog kort og godt vide, at han ingen Forbeder ønskede. Ja,
da Rektoren saa begyndte at indlede en videnskabelig Diskurs,
gispede Professoren og stoppede en ny Pibe. I akademisk Vrede
gik Byens viseste Mand derfra. Professoren keg efter ham og
mumled for sig selv:
»Jeg vil heller sluge en Boaslange end srtakke med en
Rektor.«
En liden Stund efter kom Sagfører Linken pustende opover.
Han Vilde være Professorens Privatforsvarer. »Ellers mange Tak
— skal ingen Lovtrækker ha.« Linken prustede i værdig
Fornærmelse, men Professoren røgte. Saa maatte den tykke lille
Mand stampe nedover igen med uforrettet Sag, og om Kvelden
bandte han i Klubben paa, at han paa den Tur havde mistet to
Pund i Vægt.
»Det begynder nok at bli mindre fredelig her,« brummed
Professor Rask.
— Det lakked ud over Høsten, og Dom faldt i den berømte
Professor-Sag. Professoren idømtes en klækkelig Bod. Vangberg
og Skomager Strøm var oppe og forkyndte det for ham personlig.
Betjænten hakkede og skalv lidt i Stemmen, da han læste op
Dommen, for han kom ihu sit første Besøg her og følte sig
ligesom lidt beklemt. Men Professoren han blaaste ud sin Pibe og
sagde rolig:
»Godt — Pengerne skal være her at faa naar som helst.«
Samme Dags Aften sad Professoren i Mørke paa Trappen
og tænkte. Han var begyndt paa Tanken, mens det endnu var
lyst, og saa havde han været saa optat med den, at det gik ham
forbi, at Mørket kom, for det var en stor Tanke. Men pludselig
reves han ud af den ved et underligt Syn. Borte i Skogkanten
tændtes med ét over hundrede Lys, og en vakker Sang hævede
sig gennem Høstkveldens Mørke. I en lang Række nærmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
