- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
116

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kristofer Kristofersen: I Fred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de hundrede Lys sig, og Sangen tonede klarere og klarere just
fra dem.

»Ja — saagu, er det Marseljæsen! uhu! jeg kender Ulla,*
mumled Professoren og listed sig ind i Gangen, idet Fakkeltoget
standsede op foran Huset.

Et enkelt Lys kom frem foran de andre, og følgende Ord
gik ud fra det:

»Hr. Professor! — Venstreforeningen tillader sig at bringe
Dem en Hilsen og takke Dem for den mandige Optræden, hvorfor
De har lidt Forfølgelse. Vi har længe kendt Dem som en af
vor Friheds største Talsmænd, og vi har længtet efter at faa
Anledning til at bringe Dem vor Hyldest. Vi har grebet denne
Anledning, fordi intet kan være skønnere end at lide for de
smaa, saaledes som De har gjort. Mine Herrer! længe leve
Professor Rask! gid han under Forfølgelsen maa beholde Kraft til
endnu i mange Aar at kæmpe uforfærdet for Frihed og Sandhed!«

Ni Hurraer rystede Luften, og saa blev alting stille.
Professoren rørte ikke en Fod, der han stod gemt bag Gangdøren.
Saa hørte han, det blev sagt:

»Han er ikke hjemme.«

»Besynderlig. Hvor skulde han være? — Jeg saa ham
sidde paa Trappen for en Time siden.«

»Fordømt kedelig! Ja, saa faar jeg lægge Indbydelsen ind
i hans Stue.«

Professoren gjorde sig flad bag Døren og saa en Mand med
en Fakkel gaa ind i Stuen med et stort Brev. Straks efter fjærnede
Toget sig under Sang.

»Puh! nu begynder det at bli kvalmt,« sagde den
fredsøgende Professor.

— Ikke mange Dage efter sad Rask i Professor Glads
Arbejdsværelse.

»Ja, ser du,« sagde han, »i de første Dage gik det
udmærket. Fred — bare Fred. Men saa begyndte det, og til Slut
udarted det til Fakkeltog med Marseljæsen og Indbydelse til Seksa
og Folkemøde. Nej, da var jeg ikke sen med at pakke sammen.«

»Og saa har vi dig igen?«

»Naar jeg ikke kan faa Fred i Skogen en Gang, saa faar
det, Pinedød, være Ufred for Alvor. Men jeg har anskaffet mig
et Skjold mod Ærgrelseme. Kom, følg med hjem, skal du se.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free