Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men det vilde være en Latterlighed at forsøge paa at
gengive Indholdet af >Albertine«. Indholdet af Bogen er først af
alt dens Tone, Stilen, hvori den er skreven.
Det er Moderen, som for at faa Albertine ud i Luften bort
fra Symaskinen og den evige Grublen, hvis Art hun forstaar, en
Aften løber hen til Oline og laaner Regnkaaben for at Datteren
næste Dag kan følge med i Kirke, og da Isen paa denne Maade
er brudt, er det Jossa, som senere drager Albertine, i den hver
Gang paa ny laante Kaabe, med til Formiddags vandringerne i
Spadseretiden paa Carl Johan. Saa kommer 17de Maj med dens
Fanetog og Folkefesten om Aftenen. Albertine er fremdeles i
Jossas Selskab. Det er saa morsomt, for Jossa véd saa god
Besked, og den Dag kan hun tilmed traktere. Ved denne Lejlighed
lærer Albertine saa en af de Herrer at kende, som driver paa
Gaden Middag og Aften for at fange, hvad der lader sig fange.
Han er imidlertid honnet nok til ikke at ville forføre hende, han
advarer hende tvært imod. Men nu er hun bleven iagttaget af
Politiet; det kender kun altfor godt Jossa. Og Fuldmægtig Winther
bruger sin Myndighed til at tage Albertine for sig selv, medens
hun endnu er ny. Han giver hende en Nat, da hun uskyldig er
ude, Ordre til næste Aften at møde paa hans private Bopæl. Og
Albertine, som paa Grund af Søsterens Skæbne har en overtroisk
Rædsel for Politiet, kommer og — gaar som Fuglen i Slangens Gab.
Dermed er hun indviet til Undergang. Hun holder sig nu
ikke længer for god til at tage Del i Nattekommers med
trakterende Herrer, og om end dette Liv egentlig ikke morer hende
synderlig, faar hun dog Længsel derefter, haar hun atter prøver
paa at holde ud ved Symaskinen. Hun gaar en Søndag Aften til
Dans paa et Forlystelsessted udenfor Byen, falder der i med en
ung Herre, som har Penge nok, og er i tre Dage borte fra Hjemmet.
Men saa trækker Politiet Nettet sammen om hende. Hun
faar Tilsigelse til at møde paa Hovedstationen, og da hun der er
fripostig mod Hr. Fuldmægtigen, som hun ingen Grund har til at
respektere, lader han hende føre til den Visitation, de indskrevne
Fruentimmer bliver underkastet.
Hun maa gaa alt igennem og er omtrent bevidstløs af Skam.
Men hun kommer midt i Rædslen til at tænke paa, at
saadan har Oline ligget og Jossa og Valeria og snart sagt alle
de, hun kender. I Grunden var det ikke saa farligt heller. Det
var Skrækken, som var det værste. Oline havde Ret, hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
