Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Figurmaler N. V. Dorph: Fra Jubilæums-Kunstudstillingen i Berlin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vogte sig for ikke at fælde nogen uretfærdig Dom: En Tysker vilde
ikke være Tysker, hvis han ikke følte sit Hjærte banke højere
ved Synet af en kongelig Kusk. Os andre falder saadant tungt
for Brystet. — For Tyskeren er det en meget naturlig Ting.
Hans » schwung volle« Pathos er her ganske sikkert ægte.1)
I Kunsten, hvor man jo fremfor alt søger Sandhed og
Ægthed i Følelsen, og gærne undskylder mangelfulde Ævner eller
et mindre bestikkende Ydre, naar blot Aanden er den rette, føles
denne »Clberschwenglichkeit« dobbelt ubehagelig og dobbelt hæslig.
Den tyske Kunst raader over betydelige, til Dels eminente
Begavelser; men det er kun de færreste af dem, der formaa at
skille det ægle fra det uægte, det virkelig følte fra det
paaklistrede Føleri.
Naar man gik den tyske Afdeling paa Jubilæums-Udstillingen
— og det var selvfølgelig den dominerende — igennem, havde
man den underlige Fornemmelse, at Billederne ligesom fiskede
efter at vække ens Opmærksomhed, at de hang med optrukne Smil,
parat til at tage sig saa fordelagtig ud, som paa nogen Maade
muligt. De formelig koketterede med Beskueren. Gav man sig
imidlertid til at søge, skille og vrage, fandt man ofte, i Ly af dette
vildtvoksende, spraglede Ukrudt, mangen sødt duftende, fint formet
lille Plante. Men der skulde næsten Overvindelse til.
Det sørgeligste ved Sagen er dog, at denne Flitterkunst
paa det kraftigste støttes af Publikum, ja ligefrem fordres af dette:
Jo grellere Uægtheden er, jo mere sønderrivende Sorgen eller
vammelsødt Smilet, jo mere flovt moraliserende Fortællingen eller
ufin skrigende Farven er, desto mere applauderer det store,
almægtige Publikum.
I Sandhed, en knugende Tilstand for den gode Kunst.
’) Paa et mindre Teater — dog svarende i Rang f. Eks. til vort Casino —
saa’ jeg en Aften en Udstyrs-Ballet: Amor, der var spillet utallige
Gange og stadig for udsolgt Hus. Den behandlede hverken mere eller
mindre end hele Verdenshistorien lige fra det rene Intet og til vore Dage,
idet man, som Slutningstableau, ser Kejser Wilhelm i Skyerne, modtagende
Kejserkronen af Bismarcks Haand, og omgiven af saa og saa mange
Fyrster og Generaler, alt medens Pauker og Trompeter dundrer
Nationalhymnen og Publikum hyler af Begejstring. — Hvad saa Amor specielt
har med Kejseren og hans Kansler at gøre, er mindre klart. — Men
opløftende maa det sandelig være — naar man er Tysker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
