Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Figurmaler N. V. Dorph: Fra Jubilæums-Kunstudstillingen i Berlin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iblandt de Malere — tyske Malere — der gaar deres egne
Veje, uden med en Finger eller Mine at række efter Publikums
Yndest, maa Fritz v. Uhde nævnes i første Række. Hans to
religiøse Malerier slutter sig værdigt til, ja overgaar næsten hans
fra Pariserudstillingen i Fjor bekendte: Kristus, der velsigner de smaa
Børn. Det ene og mindste, som jeg for min Part sætter højst,
kaldes: Komm, Herr Jesus, sei unser Gast, og forestiller
Kristus, der træder ind i en Bondes Stue og bydes til Gæst af
Beboerne.
Det mærkelige ved dette, som ved Uhdes andre Billeder,
det, der straks gør sig bemærket, er, at Personerne alle bærer
Nutidsdragter, og at Rummet er fuldtud moderne.
At møde en Kunstner, der, lig Renaissancens Stormænd,
sætter sig ud over alt, hvad der hedder historisk Korrekthed i
Interiør og Dragter, og vover at byde det oplyste Publikum
— der ved bedre Besked — historiske, ja bibelske Optrin i moderne
Udstyrelse, har noget meget overraskende og — noget meget
mistænkeligt ved sig. Frækhed, Kaadhed eller Spekulation maa det
være, eller noget af hvert. Ti hvem kan tro paa 40—50 Aars
Bame-Uskyld nu til Dags? Vor skeptiske Tid vil ryste paa Hovedet
og smile vantro ved at høre derom. Man vil bruge Ord som
Perfiditet og tale om uanstændig Jagen efter at vække Opsigt ved
affekteret Naivitet o. 1....og jeg kan saa inderlig godt forstaa
det — naar man ikke selv har set.
Jeg tilstaar, at jeg rejste til Berlin med Tvivl i Hjærtet:
skulde det være muligt, skulde det nittende Aarhundrede virkelig
kunne frembringe en saa uberørt, »ukultiveret« Sjæl, en saa ren,
umiddelbar Førstehaands-Følelse?
Jeg kom, saå — og blev overvunden.
Uhde er et Særsyn, en Undtagelse.
Hvor andre hyller deres Stemning i antikt Klædebon, eller,
hvis de ingen Stemning har, lader Klædebonnet tale for sig selv,
møder Uhde med Barnets hellige og enfoldige Tro paa, at den
Herre Jesus den Dag i Dag kan træde ind i Stuen og lægge sin
Haand velsignende over Arbejdet og over Hvilen. Hans Kristus
er ikke det Menneske, der for 1800 Aar siden vandrede omkring
i Juda Land. — Det er den Barnets Gud, som vaager over hvert
Fjed, som er en Ven og en Trøster i alle Forhold og tages med
paa Raad selv i de mindste Bekymringer. Han har i sit Billede
levendegjort den Bøn, der i naiv Troskyldighed beder Jesus til Bords,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
