Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Figurmaler N. V. Dorph: Fra Jubilæums-Kunstudstillingen i Berlin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familjemedlem mer: Faderen ved Fodenden, og Moderen, der i
Fortvivlelse har kastet sig over Baaren — der var meget ægte
følt og skønt ogsaa deri, noget egentlig personligt nyt var det
ikke lykkedes at give — men jeg tror ikke, man glemmer den
Bevægelse, hvormed den unge Pige kommer til sig selv. — Hun
er fremstillet siddende overende paa Baaren, lige i det Øjeblik,
da hun lysblændet, forvirret, sitrende af Anspændelse er vaagnet
op med vidaabne Øjne, søger at orientere sig og blive klar over
sig selv.
Kristus holder hendes ene Haand og bøjer sig beroligende
og undersøgende over hende.
Der var noget ubeskrivelig rørende over denne Gruppe.
Det ganske unge Pigelegeme — til Hofterne blottet —
var i sin magre, fintlinjede Bygning, og grebet, som det var, af
kuldskær, angstfuld Nervøsitet, et Billede, der vil fæstne sig i
Erindringen.
— Der var ogsaa i den Figur lykkeligt skabt en Sjæl
i et Legeme, hvis Form til Fuldkommenhed var behersket. — Og
den Kunst er ikke alle givet.
Farven var behandlet med imponerende Rutine — maaske
sine Steder for drevent. I Modsætning til hos Uhde havde man
den ikke helt behagelige Fornemmelse, at Maleren overalt paa en
Prik har vidst, hvordan »den Pølse skulde skæres«; han har ikke
søgende og prøvende fundet sig til rette. Alt er beregnet og
udenadlært forud.
— Men han kan med største Ret gøre Fordring paa at
kaldes Virtuos.
Et Billede, ligeledes af enorme Dimensioner: die letzte
Aussage, af Kampf, indtog en meget høj Rang i den tyske
Afdeling.
En Arbejdsmand er kvæstet og døende bragt hjem. Han
er af sine Kammerater bleven anbragt paa Gulvet og overgivet
til sin forfærdede og ulykkelige Kones Omsorg. Hun har lagt
sig paa Knæ for at støtte ham, medens han, med Anspændelse
af sine sidste Kræfter, søger at afgive Beretning til en Gensdarm,
der i Embeds Medfør har indfundet sig og, siddende paa en Stol
i Forgrunden, med militær Forretningsmæssighed gør sine
Optegnelser. — I Døren til højre i Baggrunden har en Del
opskræmte Gen- og Naboer samlet sig, der ivrigt hviskende diskuterer
Ulykken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>