Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Figurmaler N. V. Dorph: Fra Jubilæums-Kunstudstillingen i Berlin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dette Motiv, i sig selv saa tungt og bedrøveligt, var ikke
gjort mildere ved nogen som helst Tillæmpning eller Fortielse
og ikke krydret ved Tanke af melodramatisk Effekt, som
hændervridende Fortvivlelse, opslaaede Salmebøger eller andet ædelt
Tilbehør. Historien var taget ligefrem og brutalt af Virkeligheden
og skildret med en naturalistisk Ubønhørlighed, der søger sin Lige
og i tysk Kunst vistnok er enestaaende.
Den lemlæstede Arbejder var malet med et Mod og en
Sandhedskærlighed, der vilde faa Haarene til at rejse sig paa
Hovedet af hjemlige Skønaander i Kunsten. Den næsten
forbløffende Dygtighed og Overlegenhed i Detailstudiet, der samtidig
overalt gjorde sig gældende, vilde næppe være tilstrækkeligt til at
forsone den krænkede Pænhed.
Alene disse Hænder! røde og snavsede, som de er, og de
knortede, tykhudede Fingre, der vaklende og glidende stemmer
mod Gulvet.
Og saa det livssvindende Udtryk i Ansigtet. Læberne, tørre
og matblaa, krampagtigt famlende efter Ord, og de sanseløst stive,
hvidnende Øjne.
Det hele gav et virkelig grufuldt Indtryk af Kamp mellem
Liv og Død.
Farven var dertil nobel og fint stemt. Baggrundsvæggens
pyntløse Graa og de douce, stærkt brudte Toner i Figurernes Klæder
var valgt med dannet og fornem Smag.
— Et uhyggeligt, men kraftigt Indlæg i Problemet:
Arvelighed var udstillet af Munchneren Habermann.
En brystsyg Moder kommer med sin lille Søn til Lægen,
for at faa konstateret Tilstedeværelsen af den samme Sygdom hos
Drengen.
Med spændte Miner sidder hun der, angstfuld ventende
Resultatet, medens Lægen, med den lille paa Skødet, tavs og
omhyggelig undersøger, banker, lytter.
Den magre, blege, lille Fyr sidder halv nøgen og forknyt
og skotter efter de underlige, blanke Instrumenter, der i uhyggelig
Mængde er spredt omkring paa Bordet.
— Der var i dette Arbejde nedlagt megen Dygtighed.
Skildringen var naturlig, og der var skarpt og rigtigt sete
Iagttagelser i Karakteristiken. Farven manglede Klarhed, den var
sort og død, men dog harmonisk og diskret stemt.
12»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
