Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Figurmaler N. V. Dorph: Fra Jubilæums-Kunstudstillingen i Berlin. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billedet har imidlertid ikke alene ved sit gode Indhold
Krav paa Opmærksomhed. — Det rejser jo nemlig tillige
Spørgs-maalet om Problemdebattens Berettigelse ogsaa i
Malerkunst. Og derom kan vel siges en Del baade for og imod.
Det er indlysende, at de Spørgsmaal og Ideer, som er oppe
i Tiden og som beskæftiger alle tænkende Mennesker, ogsaa har
Tilhængere eller Modstandere blandt Kunstnerne.
Man kan spørge: hvorfor maa de ikke, med de Midler,
der er dem givet, tage Parti?
Forfatterne, de af dem, der overhovedet vil mere end
underholde, stiller sig jo alle bestemt og tydeligt enten paa den
ene eller den anden Side. Hvorfor maa da Kunstnerne, de, hvis
Stræben gaar ud over det at være til Dekoration i Dagligstuen,
hvorfor maa de ikke tage Del i Striden, saa langt som de maleriske
Midler tillader det?
Jeg kan ikke indse det uberettigede eller uheldige deri.
En anden Sag bliver det naturligvis, naar man, som
Gabriel Max i sit Vivisektions-Billede, tager sin Tilflugt til
Mystiken eller det symbolske Fantasteri. — Tendensmaleriet er
kun muligt, naar alt fremtræder i fuldt Dagslys med Virkeligheden
som Udgangspunkt.
Forfatteren har det Fortrin, at han kan give os en
Udvikling, en forklarende Indledning, en konsekvent Slutning.
Han kan give en fortsat Række af Sjælemalerier, hvorimod Maleren
er indskrænket til en enkelt Situation, og endda kun
ufuldkomment kan trænge til Bunds i det indre Menneskeliv.
Vaabnene er altsaa ikke lige.
Imidlertid turde det være et Spørgsmaal, om ikke Maleren,
i sit enkelte Billede, kan opnaa en mere levende Virkning,
end Forf. i det tilsvarende Motiv i Prosa? — Jeg tror det.
— — I Portrætfaget var ydet flere fortræffelige Ting, og
da navnlig Herreportræter. Naar det er en Dame, der skal males
— en ung Dame — er der jo, og sikkert ikke mindst i Tyskland,
flere Hensyn at tage: Stillingen skal være yndefuld, lidt skødesløs,
Hænderne hvide med rosenskære Negle, Udtrykket i Ansigtet saa
engleligt, som det paa nogen Maade er foreneligt med de givne
Træk, Øjnene store og dybe i Blikket, Munden rød og sødt
smilende o. s. v. — Altsammen Ting, der stiller sig slemt i Vejen
for en dybere personlig Opfattelse af Væsnet, Karakteren, der let
ganske forsvinder i lutter för til fallet lavede Yndigheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
