Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Frøken Alvilde Prydz: Alt til det bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komme og sætte Øjnene saa luende nær ind paa, at jeg maatte
holde Haanden for.
Og bad jeg ham hjærtevene, at han skulde lade være, gjorde
han det imellem, imellem ikke. Jeg var aldrig sikker nogen
Stund og Time. Om Dagen slog han baade mig og Børnene,
men naar jeg skønte, han ikke taalte se os, gemte jeg jo bort
baade dem og mig selv, men mangen Gang kom han og
vet-skræmte os, før jeg fik Suk for mig.
Ellers var det utænkeligt, hvor godt jeg grejede mig for
ham, for jeg var saa grulig rap i Vendingen, skal jeg sige, og
det var saa heldigt med det, at naar Vildskaben kom, tog
Krampen ham ogsaa, og han blev baade stiv og senfærdig i
Benene.
Om Natten var det værre; mangen Gang naar jeg lagde
mig, var jeg ikke stort sikker for Livet, hverken mit eller de
andres. For han sov jo aldrig; somme Tider lurte han mig og
lod, som han sov, og naar jeg da lagde mig til i god Ro, kunde
han gaa og tage sig for al den Galskab, som var til.
En Nat jeg var søvnet fra, gik han og kløp mig og de
smaa Stakkarer–––––-— aa, som de gav sig i den
Elendighed ––––––––––-jeg hørte dem i Søvne, men var ikke god for at vaagne,
saa tungt som jeg var kommet i det for al den Forskrækkelse og
Nattevaag.
Og mig havde han klypt og klemt, saa der var ikke om
Morgenen andet end Flek paa Flek af undergaaet Blod––––––-
men jeg sov og drømte, jeg blev halshugget.
— Vi sled os da frem over den Vinter. Jeg havde det
ellers nogenlunde: for paa Værkstedet gik det bra, og saa tænkte
jeg som saa: det bliver nok bedre inde i Hus, naar Sommeren
kommer og Varme i Vejret — og saa var jo Vorherre der oppe.
Han, som steller alting paa det bedste, vilde vel have det slig paa
Lag–––-det var jo hans egen Anretning. Saa slog jeg det
fra mig; jeg havde saamænd nok med min egen, og mere træt
og tung var jeg end før.
— Saa var det Nat til St. Hansdagerr, at jeg vaagned ved,
der blinked noget ind under Øjnene paa mig, og da jeg saa op,
stod han svingende med alle Bladene ude i Foldekniven.
Vi skulde dø baade jeg og Ungerne, sagde han; naar jeg
ikke vilde hive det Kram ud af Huset, var jeg ikke god nok til
at leve. Han tog mig i Fletterne og drog mig ud af Sængen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
