Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Natmandens Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommen ligesaadan af Sted med hendes Fader Jens Natmand. Det
var rigtignok blevet til Elendighed, Drukkenskab og Slagsmaal.
Fra sit 14. Aar havde hun aldrig set Andet i Hjemmet, og nu
havde hun rigtignok faaet pæne Klæder og lært Renlighed, siden
hun tjænte hos Gartneren, og lært at glæde sig over pæne Blomsterr
Urter og Buske, men hun havde dog ikke Lyst til at tjæne til
evige Tider.
Ja saadan ræsonnerede hun for at forsvare den Genvej, tit
Lykken, som stilledes hende i Udsigt. Anden Lykke end et
nogenlunde sorgfrit Udkomme kendte hun ikke. Hun kunde nok huske
noget af sin Præstelærdom fra den Gang, hun gik op at læse, og
den sagde jo noget andet; men hun kendte ingen, som bar sig
ad, som Præsten havde sagt, at man skulde bære sig ad. Det
skulde da være den gamle Gartner Lem, men — han var jo nær
de halvfjærds og sad jo i et godt Levebrød. Saa var det ingen
Kunst at handle efter Lærebog og Katekismus. Hofjægermesteren
var jo nok en god Mand, og han gav jo meget bort til de fattige,
men ellers ... naa da! Ikke en Gang gifte Koner kunde han
lade gaa. At saadan én ikke giftede sig! Han kunde jo faa
hvad for en Komtesse eller Baronesse, han pegede paa. Det var
dog løjerligt, at man ikke kunde leve pænt, naar man havde
Raad til det.
Efteraarssolen brændte stærkt ned paa Drivhusets Ruder.
Varmerørene straalede Hede ud. Der var fugtigt varmt i
Drivhuset. Det lugtede som en emfyldt Vaskerkælder.
Øverst oppe store, tropiske Planter med nedhængende,
bleg-og dunkelrøde Blomster. De gabede saa højt, disse Kronblade,
saa alle Støvdragersnipper slængte sig ned over som Hundes tørstige
Tunger paa en varm Sommerdag.
Nederst nede Urtepotter med fine, smaa Planter —
Kælebørn, som krævede megen Pleje. Potterne var borede ned i
Muldet, saa deres Rande stod i Jævnmaal med den kunstig
op-klappede Jord.
De skulde vandes og passes, de smaa Urtepotter i nederste
Række. Ellen pillede de smaa, fine Blade af Venushaarene til
Side. Hun skulde overrisle Bladene med Guttaperkasprøjten og
bag efter væde Jorden i Potterne med en lille Vandkande.
Ellen besørgede det hele mekanisk. Hendes Tanker var
andensteds henne end hendes Hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>