Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Natmandens Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men just som hun bøjede Øjnene tæt ned mod de
nedsænkede Urtepotter med Venushaar, kom der en sær Hallucination
over hende.
De smaa Planter voksede op til Vinranker, lige saa store
og kraftige som dem paa Hovedbygningens sydlige Sidefløj, og
de kravlede op til Vinduet til Kammerherrens Værelse.
Hvad var det, der glimtede som Gnister op gennem
Plante-bladene?
To stikkende, røde Øjne.
— Er det dig, Peter? sagde Eilen. Hun blev bange, da
hun hørte sin egen Stemme. Jo, der laa den store, gamle
Skrubtudse, et Inventarium i Drivhuset. Det grimme Dyr var den
gamle Gartners Yndling. Tudsen var saa tam, at den strakte sin
ækle, klumpede Tunge ud for at tage mod de Fluer og andre
Insekter, som Gartneren og Ellen havde fanget til den. Den
foretog sine lange Vandringer fra Kasse til Kasse, saare langsomt
kravlende, i bedste Ro og Mag, var stundum usynlig i hele Uger,
dukkede saa op et Sted, hvor man ikke ventede den.
Skrubtudsens Forsvinden og Genkomst var en forfriskende
Afveksling i det ensformige Arbejde i de varme, fugtige Drivhuse
med den af Jord-, Plante- og Vandlugt tungt fyldte Luft.
Ellen gav pludselig et Skrig fra sig.
— Det er din Kammerherre af en Taase1), som sidder der
og glor ondt paa mig.
Hun sank ned paa Hug og slog sit Forklæde om sit Hoved.
Hun krympede sig under Vægten af, at der var sket hende noget
ondt, og at noget værre truede hende.
Stikkende Øjne og blinkende Ringe saa bestandig paa hende,
hvor meget hun end dækkede sig til. Hun svor paa, at hun ikke
vilde nærme sig Hovedbygningens Sydfløj i Aften.
— Nej om del saa aldrig var om ded! — Jeg gør ’et ikke.
Nej, nej!
Aftenen kom. Ellen vilde gaa i Sæng. Hendes Beslutning
var fast.
Det var blæst op til Storm. Det lille Vindue i Ellens
Kammer blev rusket op og smækkede klirrende mod Muren.
Tællelyset blæste ud, og Stagen væltede. Et Stød fusede brutalt
ind i det lille Rum med Hylen og Tuden.
’) Sjællandsk Udtale af Tudse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
