- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
275

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Natmandens Datter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ellen tog Varsel af denne Begivenhed. Det var altsaa
Meningen, at hun skulde ud for her kunde hun ikke blive og sove
for aabne Vinduer. Hun stregede den Indvending over, at hun
sagtens kunde faa Ly i en anden af Gartnerhusets fem Stuer, som
den gamle Lem ene beboede.

Hun sprang ud af Vinduet. Et Vindpust fjæmede Træer
og Buske fra hverandre og lavede en bred og lang Spalte i alt
det sammengroede og sammenfiltrede. Samtidig sejlede en stor
Sky bort fra Maanen. Hun kunde se den hvide Sydfløj og Lys i
Kammerherrens Vindue.

Klokken slog ni paa Uret i Hovedfløjens lille Klokkespir.

Med bankende Hjærte, gennemdirret af Kulde og Spænding,
løb Ellen igennem Haven Det var som Vindens Svøbe piskede
hende fremad. Hun havde ingen anden Vilje end Vindens.

Igen syntes hun at se stikkende Øjne og glimtende
Ædelstene glo hende i Møde. Var det Kammerherrens eller
Skrubtudsens?

Hun var naaet ud for den ved Hovedbygningen
næst-nærmeste Tværgang. Kun et halvt hundrede Skridt — saa vilde
hun være paa Gangen, der løb langs den espalierbevoksede Mur.
Hun tog stærkere Fart. Det var helt mørkt. Maanen var aldeles
tildækket.

— Hvor skal du hen? raabte en Stemme, og en Haand
greb hendes Arm. Der var ogsaa Ringe paa den Haand. De
klemte sig haardt og koldt ind mod hendes tørre, stærke Fingre.

— Kom hellere med mig, sagde Stemmen.

Ellen vristede sig løs. Hun følte for første Gang, hvor
stærk hun var.

Hun løb, løb og løb. Hun hørte, at nogen løb efter hende,
mens Stormen hvinede hende om Ørene. IV.

IV.

Et Par Timer, forinden denne Scene fandt Sted, havde der
været en noget trøg Stemning ved Kaffen og Likøren mellem
Hofjægermesteren og Kammerherren. Kammerherren havde været
lystig ved Bordet, fortalt meget om Paris, om Napoli, om Capri
med de blonde, græskformede Kvinder, men Hofjægermesteren
havde afvekslende bearbejdet sin Øreflip og sin Moustache og kun
lét pligtmæssig ad Kammerherrens Historier. Hofjægermesteren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free