Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil. S. Schandorph: Natmandens Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det dundrede igen. Der lød som et Skrig.
— Hvad Fa’en er det? brummede Jens Natmand.
— Fa’er, Fa’er, lad mig komme ind, og det straks.
Jens Natmand løftede Dørens Krog og satte sin Haand paa
Klinkefaldet.
Ellen kom farende ind, saa forpjusket, at hendes lange
Nakkefletning var opløst og hang bredt ned ad Ryggen. Hun
var blussende rød, og Sveddraaber rislede ned ad Pande og
Kinder.
— Han er efter mig, han er efter mig!
Sidse blev siddende ubevægelig. Men Jens Natmand tog
sig tungt hen over Panden, rejste sig langsomt, alt mens en
Skælven gik gennem hans Krop. Saa brød han ud i høj Graad
som et Barn, gik hen mod Ellen, tog hende lindt og varsomt paa
det udslagne Haar og sagde:
— Du er det eneste, jeg rigtig har brudt mig om. Og
her (han hug i Bordet) og her skal S— 1— mig ingen gøre dig
Fortræd.
Han løftede Lysestagen og truede med den hen mod Sidse,
som om han vilde slaa den i Hovedet paa hende, hvis hun
vovede at sige noget. Men Sidse sagde ikke noget, hun bøjede
Hovedet og blev siddende ubevægelig.
Jens Natmand stod og dækkede med Armene over sin
Datter, uden at turde røre hende.
»For jeg er saadant et Svin,« tænkte han, »og jeg er ikke
værdigen til at berøre hendes Klæder og Aasyn.« Han fornam
et lille Stænk af Trøst, da han indvendig havde formet denne
prækenagtig højtidelige Frase, blev lidt rørt over og forsonet med
sig selv.
Det dundrede paa Døren myndig befalende. Jens Natmand
følte en Kommando, som han maatte lystre. Han havde jo ogsaa
tjænt Kongen i sin Tid og havde faaet Disciplin banket ind. VI.
VI.
Der var ikke stort mere end en halv Times Gang fra
Herregaarden til Natmandshuset. Men for Ellen havde det aldrig
været saa langt som i Dag, og det var gaaet Hofjægermester
Rosenfeld ligesom »Natmandens Tøs«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
