Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bertel Elmgaard: Norsk Bohêmeliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lidet naturalistisk, men meget bekvemt for Forfatteren, der uden
at ænse Orden og Sammenhæng nu kan meddele os nogle
fornødne Iagttagelser og Træk fra Romanens Forhistorie. Der er
en Forvirring og en bestandig Tilbagevenden til brugte Motiver.
Man indvende ikke, at saaledes er det daglige Livs krogede Gang;
ti al Digtning er koncentreret Liv, der ordner det brugelige fra
Led til Led og skyder det overflødige til Side.
Med regelmæssig otte Dages Mellemrum føres Albertine
frem for Læseren. Hun siger omtrent de samme Repliker, og
det samme Tankesæt bevæger sig uafladelig gennem hendes
Hoved. Det er Søsteren Olines Skæbne, hun tænker paa. Denne
Søster har været Skøge, boet i Vika, men er nu bleven gift med
en Gamling og har Vask og Strygning. Hun ejer Hat og Kaabe,
som- Albertine trænger haardt til at laane, hver Gang hun skal
spasere. »Men hun vilde ikke laane noe af Oline — hun vilde
ikke have noen tingen med Oline at bestille . . . Det var Løgn,
at Oline havde været en uskyldig ung Pige nogen Gang og havde
været den Oline, som hun havde været gla i...................Ofienlig
havde hun været, det var det eneste, som blev igen af altsammen
. . . Der laa det Huset, og der laa det Huset, og der var
Glasdørene, hvor alle slige gaar ind. . . Hun skønte ikke, at dem ikke
heller vilde dø mange Ganger, før dem gjorde sligt, ogsaa — for
Penge desforuden — og for saa lidet — to Kroner — sa Jossa —
. . . Vilde Oline det gæme, eller var det fælt for hende, var hun
ulykkelig, naar de kom til hende, eller hvordan kunde hun se
saa fornøjet ud?« Disse Citater, der tillige kan tjæne som en
Prøve paa Bogens særegne Duft, dens »diskrete Kunst«, som det
nok hedder, antyder, hvad Sypigens Tanker kredser om gennem
Bogens første Halvdel. Det svækker i høj Grad Interessen, at
Albertine fra første Færd optræder saa aldeles abnorm. Baade
gennem hendes Gnavenhed mod den gamle Moder og disse
evindelige Betragtninger over Søsterens Tildragelser ytrer sig en
Sygelighed, der ikke er meget troværdig hos en voksen og normal
udviklet Sypige, der altid har haft sit Ophold blandt en stor Bys
Proletariat. Fra Legepladser, fra Danseboder, fra smaa og store
Veninder vil en saadan Pige have ganske god rede paa de Ting,
Albertine sidder og grubler over med en landlig Uskyldigheds
Enfold. Men bedst som det er, falder hun ogsaa ud af Rollen,
saaledes Side 46, hvor Synet af Oline fremkalder følgende Reflextion:
»For nej, det kunde hun ikke skønne, at Skæbnen skulde slippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
