Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bertel Elmgaard: Norsk Bohêmeliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sidste et Kursus i Usædelighed, naar han en Gang bliver ked af
sin Dyd. Begge begynder deres løse Forbindelser med Døtre af
Folket, men gør snart den samme Erfaring, som
»Social-Demo-kraten« nylig fremsatte, at Arbejdernes Døtre desværre ikke endnu
er udviklede nok hertil. Det gaar let for Georg Jonathan at faa
Sypigen Emilie overtalt. Med den naiveste Alvor hedder det:
»Det var hans Meining, at han vilde faa henne til aa forstaa seg
so heilt ut, at naar dei eingang maatte skiljast, skulde ho vere
likso god som fyrr, berre saa mykje meir utviklad.« I Følge
denne Udvikling havner Emilie i Prostitutionen, og Georg
Jonathan finder Julie Lindner, »ei Kvinne, som var intelligent og fri«,
ja i det Mon, »at det stundom var han, som maatte minna um,
at dei ikkje hadde Politibrev.« Efter nogen Tids Samliv udvikler
denne intelligente Dame imidlertid saa megen Snildhed, at hun
faar Hr. Jonathan bugseret ind i den hellige Ægtestand, som han
er saa ræd for. Men hvorledes Omslaget foregaar, først hos
hende, da hun bliver hans Elskerinde, og siden hos ham, da han
gifter sig, forbliver uopklaret. Al Digten beror ganske vist paa
en Skabelse, men Forklaringen: han bød det, og saa stod det
der, er ikke altid fyldestgørende. Laurits Kruse har uden Kursus
opdaget, at »det var ikkje sant, at ein Mann var leid av ein Gjente,
so snart han hadde naatt det, han vilde«, og saa vedligeholder
han Forbindelsen med sin Husværts Tjænestepige. Denne Vært
er for øvrigt ingen anden end Daniel Braut fra »Bondestudenter«.
I de første Kapitler optræder han som en af Hovedpersonerne i
den ny Fortælling, ligesom Tjænestepigens Yndigheder ogsaa truer
hans begivenhedsløse Liv med en Katastrofe, men saa skaffer
Forf. ham pludselig et Embede, og vi hører ikke mere om ham.
Beretningen ophører, længe før den er færdig. Des mere
uforbeholdent fortæller Hr. Garborg om Forholdet mellem Laurits
Kruse og Tjænestepigen Helene. I Scene efter Scene ser vi
Kynismen fremstillet med de mest nøgtern-brutale Ord. Sanselig
Tilbøjelighed, Last, Foragt virker uafbrudt dragende eller
frastødende paa de to Personer i deres indbyrdes Forhold, men den ene
Følelse bliver i sin aandsforladte Goldhed lige saa modbydelig som
den anden. Samtidig forlover Kruse sig med Dagmar Dyring,
der er emanciperet og fuld af Dydskrav. »Og so sa han (Kruse),
at det vilde vera godt, um Mennerne kunde læra litt Moral i
dette Stykket; for det var nok eit fælt Liv, mange Ungkarer
førde. Han hadde høyert meir um det, enn han hadde Hug til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
