Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru Oda Nielsen var hyggelig og indtagende i første Akt; det næsten
umærkelige Smil, der ligesom trak i Fru Birkners Mundvig hver Gang den unge
Nandrup sagde en Dumhed, bragte Bud om hendes dameagtige Beherskelse og
betydelige Overlegenhed. Des værre svigtede Ævneme Fru Nielsen i anden og
tredje Akt, ved det første Pust af den sig nærmende Ulykke sank hendes
Stemme ned til en monoton, ræd Klynken, der umuliggjorde al Nyancering af
Sorgen, først lige i Afskeden med Sønnen fandt hun langt sandere Udtryk for
en Moders dybe Sorg, Morgenen derpaa klang Stemmen med en dump, næsten
sløv Halvhed, der fortalte hvor træt hendes Hjærne var af de mange, tunge
Tanker. Som en trofast Ven af Familien Birkner fremstillede Hr. Emil Poulsen
Fruens bestandige Tilbeder, Højesteretssagføreren; hans elskovsdunkle Øjne fulgte
hende med en inderlig Vedhængen, hvor hun gik og stod; Gerners milde
Resig-nation fik et smukt Udtryk i hans bløde Stemme. Af Forfatterens fejrede
Baldronning Annie havde Fru Hennings dannet en nydelig, jomfruspæd Ingenue
med Pisk ned ad Nakken, fra Dame var Annie bleven halvt Barn. Indtagende
var i anden Akt baade hendes kaade Overmod og forknytte Smerte; mere til
Hjærte gik dog hendes Fortælling om Karnevalet med dens fine, illuderende
Overgange fra halvt fornærmet Raskhed til slet dulgt Forpinthed. Ogsaa
Hr. Zangenberg havde læmpet sin Rolle noget om efter sil Talent, August
blev mere højtalende og fremfusende end vistnok ment af Forfatteren, saaledes
syntes der ingen særlig Grund for hans Moder til Forundring over Ophidselsen
i nogle enkelte Ord, der var nemlig ikke nogen mærkelig Forskel paa
Tonefaldet her og andre Steder. Bedst syntes Skuespilleren i tredje Akt: begærlig
slugte hans Øjne Elises Dejlighed, og der var Fart over hans Udmalen af de
Herligheder, der vinkede i det fjærne Vesten. Den brutale Voldsomhed, han
raader over, fandt et passende mut og afknabbet Udtryk for de stærke Ord til
Slub Mengel blev i Hr. Olaf Poulsens Hænder netop saa ubehageligt et
Menneske, som denne vandrende Pengesæk maa være.
Iscenesa*ttelsen var meget omhyggelig; Fru Birkners Stue var en passelig
Blanding af borgerlig Hygge og rig Elegance, og over Gerners Værelse hvilede
en tung Alvorlighed, der passede godt til Arbejdsmandens stille Flid; disse to
Interiører kunde ikke være bedre. Derimod var det tredje, Augusts
Ungkarlelejlighed, vistnok en Streg for tarvelig, ligesom det Traktement næppe havde
fristet Oline over Ævne. Nogen Skyld i denne Tarvelighed har Forfatteren
selv, idet han kun har foreskrevet: „et dækket Bord med Frugter og Kager og
mange Vinflasker"; hvad om han havde ladet Selskabet svælge i Østers, og
Champagnen skumme lystigt henover Dugen. I det tamme Indtryk, Gildet
gjorde ved Opførelsen, har Teatret ogsaa sin Skyld; det har saaledes udeladt
den meget virkningsfulde Sang, der findes i den trykte Tekst, og som hele
Selskabet akkompagnerer med Tallerkenmusik, og hvis Omkvæd dette i Kor
i’temmer. Mere Vildskab i denne Scene, og Akten vilde sikkert have baaret Stykket
gennem mange Opførelser, men vore Forfattere og Teaterledere mødes — til
gensidig Skade — i fornem Uvilje mod at anvende slige Midler. Dog det vilde
være uretfærdigt ikke at nævne, at den indsigtsfulde Iscenesættelse ogsaa her
havde sat gode Frugter, saaledes den højst naturtro Maade, Sunding og Oline
skødesløst slængte deres Overtøj hen paa Sofaen eller den Lethed, hvormed
Personerne skiftede Plads ved Bordet. Alt i alt havde Teatret megen Ære af
denne Forestilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
