- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
344

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - S. Schtjedrin: „En Lærerinde“. Ved Professor Thor Lange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

inden en Femrubelseddel. Det vilde Ludmilla Michåilowna ikke
lade sig byde og takkede ham derfor med nogle knubbede Ord.
Saa blev Drosd fornærmet og fik en Angivelse mod hende
indsendt til Amtsraadet. Hvad skal man sige dertil? Hun maatte
næsten løbe bort fra sin Plads. Nu tjæner hun inde i Købstaden
hos en Dame, der har en lille Gæstgivergaard, et Hötel gami,
som det hedder.«

»Nej virkelig! Kan det ogsaa hænde her ude paa Landet?«

»Ja, det kan De være vis paa, at det kan! Forsøm først
og fremmest ikke at besøge Kirken saa flittigt som muligt. Det
er noget, jeg baade som Præst beder Dem om og som Menneske
raader Dem til. Som Præst siger jeg Dem, at Kirken alene kan
trøste os i den Modgang, vi komme til at staa Ansigt til Ansigt
med i Livet. Og som Menneske tilføjer jeg, at der ikke eksisterer
nogen Beskyldning saa let at forme og saa farlig i Tjaenesten
som netop Beskyldningen for Mangel paa Religiøsitet. Det bliver
for Resten mellem os; De forstaar, at det er noget, jeg som
en gammel Mand siger Dem af et godt Hjærte. Jeg vil sandelig
ikke tage Modet fra Dem. Nu er De en Gang kommet hertil;
De er ung og stærk, De har et lyst Syn paa Livet. Saa gaar
det nok. Vorherre lægge sin Velsignelse i Deres Gerning.«

Præsten var en Mand af den gamle Skole, lidt ustuderet
men ikke ubegavet, og fra Karakterens Side ærlig og god. Hans
Hustru manglede heller ikke Hjærte. Deres Børn vare for længe
siden fløjne ud af Reden, og de gamle levede ganske ene;
derfor glædede de sig over daglig at skulle se den unge Pige; hun
kunde til en vis Grad være dem i Datters Sted. Ogsaa Anna
Petrowna var tilfreds med at have nogen at slutte sig til; trods
den uhyggelige Forudfølelse, Præstens Ord havde fremkaldt i
hende, haabede hun dog i hans Hus til Dels at finde Støtte og
Tilflugt.

Lærerinden gjorde Regning paa foruden Betalingen for sin
Middagsmad endnu at anvende fem Rubler til Brød, Te og Sukker
og saaledes at beholde fem Rubler om Maaneden tilbage af sin
Gage. Denne Sum vilde, naar man for Resten strøg alle ikke
strængt nødvendige Fordringer, nok nogenlunde kunne slaa til.
Fribolig med Lys og Brændsel havde hun jo, og hendes
Garderobe var i Øjeblikket ganske vel forsynet, saa at der fra denne
Kant foreløbig ikke var Udgifter at vente. At komme til at kede
sig frygtede hun slet ikke for. Dagen vilde gaa med Skolegerning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free