Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - S. Schtjedrin: „En Lærerinde“. Ved Professor Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og andet Arbejde, og Aftenen kunde hun tilbringe i Præstens
Hus med Læsning, blandt andet af Aviserne,’som Præsten
regelmæssigt fik sendt fra Forpagteren paa Nabogodset. Saaledes
kunde hendes Ophold paa Landet blive i det hele ret taaleligt.
Undervisningen begyndte. Henved fyrretyve Disciple,
udelukkende Drenge, gav Møde og fyldte Klasseværelset med en
aldeles øredøvende Støj. Nogle af dem vare allerede store nok til
at betragte Lærerinden med temmelig frække Øjne. Kort og
godt, de opførte sig megét daarligl, prøvede, hvad de kunde byde
hende, afbrød hende, naar hun forklarede dem noget, talte i
Munden paa hinanden, gøede og mjavede. Anna gjorde sig, saa
godt hun kunde, Umage for at lade, som om det ikke gjorde
synderligt Indtryk paa hende. Ikke desto mindre var det hende
en stor Lettelse, da Timerne vare forbi, Drengene borte og
Vinduerne i Skolestuen smækkede op paa vid Gab. Med en ulidelig
Hovedpine kastede hun sig paa sin Sæng og laa en Stund med
lukkede Øjne for at faa Nerverne bragt i Orden igen.
»Sandt at sige var jeg i mit stille Sind vred paa Dem,c
sagde hun ved Middagsbordet til Præsten, »fordi De lod mig
sidde ene i Klassen med Drengene første Gang, jeg læste med
dem. Kunde det egentlig have gjort Dem Ulejlighed at komme
et Øjeblik og støtte mig med Deres Nærværelse?«
»Af den Grund kom jeg netop ikke,« svarede den tiltalte,
»at Drengene fra Begyndelsen skulde vide, at De ingen Støtte har
behov. Var jeg kommen i .Dag, saa vilde De i Morgen have
faaet Kærligheden at fornemme. Nu er det værste overstaaet.«
Det var det virkelig. Da Sognefogden næste Dag forhørte
sig om, hvorledes Disciplene opførte sig, fik han til Svar, at det
foreløbig gik an og med Tiden nok vilde blive bedre.
»Javel, lille Mo’er, kost dem bare gævt om Ørerne med
Riset, saa blive de snart knøve,« ytrede Skoleraadsmedlemmet
Næppe to Uger efter at Undervisningen var begyndt, kom
Lærerinden til at stifte Bekendtskab med den berygtede Wasilij
Drosd, der havde fortrængt hendes Formand. Uden at banke
paa Døren traadte han en Eftermiddag ved Tusmørketiden ind i
hendes Værelse, lagde en Pakke paa Bordet og sagde:
»Der har hun det, fordi hun læser med min Dreng. Der
i Tutten er der et halvt Pund Te og to Pund Sukker, og i
Papiret ligger der et Stykke røget Skinke og endnu noget andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>