Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - S. Schtjedrin: „En Lærerinde“. Ved Professor Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun med sig selv; saa tog Følelsen af egen Svaghed Overhaand.
Hun løb ud paa Gaden efter ham:
»Tag mig det ikke ilde op, at jeg ikke beholdt Pakken,*
bad hun. »Det gaar vist ikke rigtig an. Send saa Deres Søn
hen til mig i Aften; jeg skal gærne læse særskilt med ham.«
Drosd mønstrede hende med et uforskammet Smil:
»Naa, saa har hun. kanske hørt, hvordan det gik Ludmilla
Michailowna,« sagde han frækt. »Lige meget for Resten; jeg kan
jo gærne sende hende min Dreng, siden hun har saa god Tid.
Men hun havde gjort bedre i at være ordentlig straks fra
Begyndelsen. Nu faar hun ikke Pengene, selv om hun ogsaa bad
om dem, men det andet kan hun tage.«
Dermed gik han sin Vej, og Anna Petrowna blev staaende
med Pakken i Hænderne.
Næste Dag fortalte hun Præsten, hvad der var forefaldet.
Han raadede hende til at lade det være, som det var.
»Tag, hvad han giver Dem, og lad som ingen Ting, ellers
faar De Ubehageligheder. Holde ham Stangen kan De alligevel
ikke, og Vorherre maa vide, hvad han kan finde paa at sige om
Dem. Naturligvis er det ikke rigtigt at tage imod en saadan
Present. Men hvad er der at gøre derved? Det er ikke os, der
have indført Uordenen, det er heller ikke os, der ere satte til at
afskaffe den. Følg mit Raad og vær som Folk er flest. Derved
staaar De Dem i Længden.«
Det viste sig, at Præsten havde Ret; Bønderne begyndte
at se paa hende med venligere Øjne. Efter at Drosd havde været
hos hende, kom ogsaa Kirkeværgen og senere endnu en tre fire
andre af de mere velhavende i Sognet — alle med forskellige
Pakker og Bylter.
Den stadige Eftermiddagsrepetition med fem eller seks af
Skoledrengene tog nu sin Begyndelse. Som Betaling for de
Pakker med Fødevarer, om hvilke hun ikke havde bedet, og som
noget smagte af Bestikkelse, maatte Lærerinden give det meste
af sin Fritid. Uheldigvis vare Eleverne oven i Købet baade
dovne og tungnemme; der maatte arbejdes meget med dem.
Men saa havde hun til Gengæld Fred; ingen kom med Angivelser
imod hende, og Drosd, der oftere tog ind til Købstaden, var
endog saa opmærksom hver Maaned regelmæssigt at hæve hendes
Gage for hende paa Amtskontoret. Kirkeværgen lod ligeledes til
at være fornøjet med hende. Efter Gudstjænesten trykkede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>