- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
403

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Ernst Brandes: Børsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jævnsides med Rentens Nedskriven er der foregaaet en
Udskyden af forskellige Kreditforeningsobligationers Løbetid. Man
har overalt, hvor man kunde komme af Sted dermed, og paa
forskellig Maade, nedsat Størrelsen af Skyldnernes aarlige
Amortisationsbidrag. Man har lettet Byrdens Tyngde og forlænget dens
Varighed,

Den Gang Kreditforeningerne indførtes her til Lands,
lovpristes Ordningen, som tillod Skyldnerne gradvis Forringelse af
Gælden gennem regelmæssige, smaa — næsten umærkelige —
Afbetalinger. Kreditforeningerne skulde blive en Art
Tvangs-sparekasser, hvori danske Ejendomsbesiddere nødtvungent foretog
Indskud, saa længe indtil de forvandledes fra gældbundne til
gældfri Mænd. — Dette var Forventningen.

Virkeligheden blev en anden: naar Afbetalingerne var

præsterede i nogle Aar og komne op til et klækkeligt Beløb, følte
Ejendomsbesidderne Lyst til at udtage Pengene af Tvangssparekasserne.
De indmældte sig derfor enten i en ny Kreditforening eller i en ny
Serie af deres gamle Forening, optog dér Laan for hele det Beløb,
hvorfor deres Ejendomme afgav statutmæssig Sikkerhed, udbetalte
Resten af det gamle Laan med den nylaante Kapital, havde
saa-ledes opnaaet den ønskede Dispositionsret over Spareskillingerne
- og var fuldt saa forgældede som nogensinde før.

Ordningens ideale Hensigt var saaledes forfejlet: de
aarlige Amortisationsbidrag hidførte ingen Gældsfrihed; men
Omflytningen mellem de forskellige Kreditforeningers forskellige Serier
skabte der imod Ejendomsbesidderne en Hoben unyttige Udgifter.

Dertil kom end videre, at det under de senere Aars
økonomiske Tilstande blev vanskeligt for flere og flere
Ejendomsbesiddere at udrede Amortisationsbidragene blot saa længe, indtil
de kunde generhverve Pengene paa den ovenfor forklarede Maade.

Tanken om de gældfri danske Ejendomsbesiddere er
forlængst glemt, Toppunktet for de dristigste Forventninger
betydelig sænket, og enhver Lettelse i Amortisationsbyrdemes
øjeblikkelige Tyngde hilses nu som en tidssvarende Forholdsregel.

De fleste danske Aktieselskaber har i de forløbne Maaneder
omsendt Regnskaber og afholdt Generalforsamlinger.
Aktionærerne har saaledes modtaget de Oplysninger, der efter
Bestyrelsernes Skøn bør meddeles.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free