Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Ernst Brandes: Børsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handelsbanken er blandt de københavnske Privatbanker
den, der aflægger tydeligst Regnskab. Den havde arbejdet heldigt
i Fjor og tjænt usædvanlig godt, dels ved de opadgaaende
Konjunkturer paa Obligationsmarkedet og dels ved uventet høj
Dividende fra forskellige Fallenter, paa hvem Banken havde Fordring
fra foregaaende Aar. Aktionærernes Udbytte blev seks Procent.
Landmandsbankens offentliggjorte Regnskab er yderst
utydeligt affattet, og i Virkeligheden indeholder det slet ingen
Regnskabsaflæggelse. Banken har udbetalt et seks og en halv
Procents Udbytte, og Aktionærer, der har hævet dette Udbytte,
de har det; derpaa kan de være visse, og stort længere gaar
deres Aktionærviden heller ikke. Der findes i Bilagene til
Regnskabet en Post, som tyder paa at Banken ved
Regnskabsafslutningen havde udestaaende adskillige Millioner, hvoraf de skyldige
Renter og Afdrag var udeblevne; men der mangler enhver
Oplysning om Antallet af disse Millioner og enhver Vejledning til
Bedømmelse af disse nødlidende Fordringers virkelige Værdi.
Privatbankens Forretning havde i Fjor givet et godt
Resultat ; dersom Opdagelsen af Tyverier, hvori to af Bankens
Funktionærer havde gjort sig skyldige, ikke havde nødvendiggjort
Afskrivninger til Beløb af omtrent 600,000 Kroner. For at
Aktionærerne kunde faa fire Procent Udbytte, maatte der da tages
hen imod et Par Hundrede Tusend Kroner af Reservefonden.
De fleste Dampskibsselskaber arbejdede i Fjor med Tab.
Norden og det forenede Dampskibsselskab danner Undtagelser. Det
først nævnte Selskab fordelte ti Procent Udbytte men henlagde
kun et forsvindende ringe Beløb til Reserve- og Fornyelsesfonden,
idet større Henlæggelse ansaas for overflødig paa Grund af
Fondens allerede i Forvejen betydelige Omfang. Det forenede
Dampskibsselskab fordelte kun fire og en halv Procent; men dets
Henlæggelser udgjorde omtrent 1,200,000 Kroner.
Blandt de større danske industrielle Aktieforetagender var
det store nordiske Telegrafselskab, som sædvanligt, et af de
heldigste. Dets Netto-Fortjæneste udgjorde hen imod tre og en halv
Million Kroner. Til Aktionærerne fordeltes dog kun lidt over to
Millioner Kroner, eller syv og en halv Procent af Aktiekapitalen.
Resten henlagdes som Reserve til kommende daarlige Aar.
En Gennemgaaen af alle de forskellige Regnskaber turde
blive for langvarig. De fleste mindre Selskabers Forretning gik i Fjor
kun saa som saa, og forskellige Bestyrelser angav yderst forskellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>