Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Grev Beusts Memoirer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
del mest fremtrædende Udbytte, han har faaet af sit mangeaarige
Samkvem med sin Tids store og smaa Heroer, men man mærker
knap, at han vurderer Menneskene saa lavt, som han i
Virkeligheden gør; dertil er hans Spot for godmodig. Han ler helst,
haaner sjælden og deklamerer aldrig.
Naiv er visselig ikke det Ord, der falder én paa Tungen,
naar man taler om Beust, men i ét Kapitel passer Ordet paa ham:
han var naivt forfængelig som faa Mænd af hans Stilling og
Betydning. Memoirerne bærer utallige Vidnesbyrd derom. Det er
ikke at forstaa, som om han egentlig overvurderede sig selv: han
véd at skatte sin egen solide Dygtighed, men kender ogsaa
nogenlunde sin Begrænsning. Det er ikke saa meget sig selv han er
forfængelig af som alle de smaa og store Æresbevisninger, alle de
virkelige eller indbildte Triumfer, han paa sin lange Løbebane har
oplevet. Sachsernes Ovationer, da han vendte hjem fra
Londonerkonferencen og Ungarernes stormende Eljen Beust, da han ved
Kejserens Side viste sig i Pesth efter Forfatningsforandringen 1867,
skildrer han med en saadan Varme, at man mærker, Erindringen
derom endnu kvæger ham, efter at hine Stemninger forlængst er
døde hos andre. Men det er ikke blot de store Triumfer, han
dvæler ved med Glæde. Hvert et rosende Ord fra høje Læber
bevarer han tro i sin Hukommelse og forsømmer ikke at lade sine
Læsere faa Del deri. Selv hvor han er ærlig nok til i næste
Aandedræt at dementere Komplimenten, skaaner han os dog
ikke for den, som f. Eks. ved Napoleon IIIs mildest talt meget
lidt træffende Sammenligning af ham som sachsisk Minister
med »en Ørn i Burt. Rosende Avisartikler, Adresser, Taler,
Breve, etc. fylde ikke faa af Bogens Blade og ligesaa Citater af
hans vellykkede Bemærkninger ved forskellige Lejligheder, af
Smaa-vittigheder, ja endog af de højst fade Stamborgsvers, hvormed han
har lyksaliggjort Lady Granville og andre højtstaaende Damer.
Man genkender den Mand, der i sin Glansperiode som østerrigsk
Rigskansler for fuldt Alvor tænkte paa at anskaffe sig en
Liv-feuilletonist, der én Gang om Ugen kunde forherlige ham med
»behændigt indstrøede* Anekdoter. — Et naturligt Sidestykke til
alt dette er den detaillerende Omhu, hvormed han skildrer os alle
Ydmygelserne fra Modgangens Dage: at ingen fulgte ham til
Jærn-banen, da han 1871 forlod Wien; at ingen rejste sig for at give
ham Plads, da han nogle Aar senere staaende overværede en
Kirkefest i Stefanskirken, at Kejser Alexander i London knap vilde
tale til ham, o. s. v. o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
