Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediediglning. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Stedet for den konventionelt lidenskabelige Leander fører Digteren
os en undselig Bejler for Øje, — et Elskerpar af et saa nationalt
og individuelt Præg, som Holberg ikke har skildret det i nogen
anden af sine Komedier. Med et Par Pennestrøg har han tegnet
begges Billeder i den yndefulde, af Rahbek saa uforstandig dadlede
tredje Scene:
Leonora. Ey see, det er Monsieur Leonard.
Leonard. Ach min hierte Jontfrue, jeg kand ikke see hende uden
Alteration.
Leonora. Hvi saa min Herre? Har jeg da saadant fælt Aasiun?
Leonard. Ney tvertimod; jeg vilde ønske, at hun saae hæslig ud i
mine Øyen.
Leonora. Det er et særdeles Ønske. Jeg vilde gierne vide Aarsag dertil.
Leonard. Aarsagen dertil, skiønne Jomfrue! er denne ... Ach hvad
hielper det mig al give Aarsagen tilkiende? Adieu, smukke Jomfrue gid det
altiid gaae hende vel.
End videre staar i enakts Bearbejdelsen Tjænerparret Henrich
og Pernille ved Siden af de elskende og aabner Stykket med en
kostelig, næsten Shakespearesk Dialog. Af de nye Figurer er ogsaa
Onkel Gottard i Forbund med de unge, medens en Notar, der
skal opsætte Ægteskabskontrakten, snarere staar paa den svadsige
Barbers Side. Ved Hjælp af disse Personer er det i enakts Stykket
lykkedes Holberg at spinde en Intrige, der er saa meget
virkningsfuldere, som den ikke beror paa Forklædning eller
overhovedet paa udvortes Øjenforblændelse, men let og utvungent
fremgaar af Hovedpersonens Karakter; det drejer sig blot om, i
det afgørende Øjeblik at bringe den snakkesalige til at aabne sin
Tales Strøm. Dette er imidlertid ikke saa let, som man kunde
tro, da Mester Gert er fast besluttet paa nu for Alvor at holde
sin Tunge i Tømme og endogsaa har ladet Notaren prøve sin
Standhaftighed. Alligevel lykkes det i den virkningsfulde
Slutningsscene den gode Onkel Gottard at indvikle Gert i en politisk
Samtale, og medens dette gaar for sig, bliver den skønne Leonora
gift med hans Medbejler. Ligesom der ikke forekommer nogen
kunstig Forklædning, saaledes finder der heller ikke her som
saa ofte ellers en pludselig Omvendelse Sted til Slutning. Ja vor
Helt er saa langt fra at ville omvende sig, at han for bedre at
kunne tilfredsstille sin Lidenskab tænker paa at udvandre til en
anden Stad »hvor Lærdom er meer agted«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
