Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediediglning. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra sine Forgængere. Naar vi se bort fra de Træk, som stamme
fra Novelleliteraturen, har Holberg disponeret over hele
Lystspil-literaturen fra Aristophanes til Moliéres Efterfølgere med suveræn
Vilkaarlighed og snart benyttet løsrevne Indfald, snart Repliker og
hele Scener for sine Formaal. Mindst har han i denne Henseende
den græske og romerske Komedie at takke for. Et Par Indfald af
Aristophanes, med hvem Holberg overhovedet først sent blev
fortrolig, har han meget snildt forstaaet at anvende. I »Skyerne«
foreslaar Strepsiades at tage Maanen ned fra Himlen for i Fremtiden
at afskaffe Terminsdagen, en Ændring, som ogsaa Hr. Skyldenborg
Den ellefle Junii I, 6 hjærtelig længes efter. Den nævnte
Strepsiades maa senere hen saa vel teoretisk som praktisk af sin filosofisk
dannede Søn Pheidippides erfare, at en Søn har Ret til at slaa
sine Forældre, hvilken Anskuelse ogsaa den in philosophia
instru-mentali velbevandrede Erasmus Montanus V, 2 forstaar at forsvare
med de samme Argumenter som sin Forgænger. — Sin Yndling
Plautus skylder Holberg de dybsindige Refleksioner, som Jeppe
paa Bjærget anstiller over Ævnen til at kunne styre sine Ben;
Pseudolus i femte Akt af Stykket af samme Navn har allerede
hengivet sig til ganske lignende Betragtninger. Og den store
Stormscene i sidste Akt af Jacob von Tyboe har Holberg direkte
laant fra fjærde Akt af Terents’ Eunuch.
Fra den italienske Maskekomedie, saaledes som den
foreligger i Gherardis Théåtre italien har Holberg laant en saadan
Vrimmel af komiske Træk, at det vilde være umuligt her endogsaa
blot at anføre et Udvalg deraf. Naar f. Eks. i Henrick og Pernille
I, 4 den som Kavaler optrædende Tjæner lader sin hengivne Arv
agere Skytte, saa beror dette paa Forbilledet af Les Chinois, hvor
den forklædte Harlekin sender Mezzetin i Forvejen som Jæger, og
de patetiske Talemaader, som Harlekin i De Usynlige III, 1
henvender til Træer, Urter og Asparges, hidrører paa lignende Maade
fra La cause des Femmes. Saaledes genfindes ogsaa i Jeppe paa
Bjærget et Par af Heltens fortvivlede Vittigheder dels i Le Mercure
galant, dels i La Matrone d’Ephése, og selv de rørende Afskedsord,
som han retter til sin Datter Marthe, ere ikke udsprungne af hans
eget Hjærte, men møde os, som A. v. Weilen har eftervist, næsten
ligelydende i Ijes souhaits i femte Bind af Gherardis Samling. Ved
Siden af det italienske Teater har Holberg ogsaa paa mange enkelte
Punkter benyttet Moliére. Ligesom den forklædte Tjæner i Henrick
og Pernille I, 6 kommer i Portechaise for at besøge sin udkaarede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
