- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
433

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediediglning. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Don Carlos af Aragonien i ugevis bliver stillet paa Prøve af den
maskerede Prinsesse, kommer den Hoibergske Leander til Maalet
i den foreskrevne Tid af fire og tyve Timer. Og medens der hos
Scarron ikke er Tale om nogen Tjæner hos Helten, har Holberg
tildigtet en hel parodierende Bihandling mellem Harlekin og
Columbines forklædte Veninde og derved stillet den egentlige
Hovedhandling med dens traditionelle Erotik saa temmelig i Skygge.

Medens begge de nævnte Stykker ere fremgaaede af den
spansk-franske Novelleliteratur, bero andre i højere eller ringere
Grad paa Jesuiten Jacob Bidermann’s berømte Utopia. I
Jacob von Tyboe stammer Intrigens Kærne —, Forvekslingen af
de to Pengepunge, der ere overgivne Værten til Opbevarelse, —
nøje overens med en Fortælling i Utopia (V, 35, 41), men den
øvrige Handling stammer fra en anden Kilde. Derimod ere de
to Bedrager-Komedier: Den pantsatte Bondedreng og Det
arabiske Pulver at betragte som dramatiserede utopiske Historier.
Ligesom hos Bidermann (V, 45—51) Gavtyven Cosmus udgiver en
stakkels Landmand for en højtstillet Prælat og i dennes Navn
udfører en Række Bedragerier, men tilsidst gør sig usynlig og
overlader de plukkede til deres Skæbne, saaledes lader i det Hoibergske
Stykke Hr. Leerbe.itel i Forening med sin Medhjælperske Pernille
en taabelig Bondeknøs optræde som Pfalzgreve for paa lignende
Maade at narre en Gæstgiver og forskellige Handlende. Men
medens i Utopia den uskyldige Bonde til sidst bliver hængt for
Hr. Cosmus’ Misgerninger, lader Holberg Pfalzgreven slippe med
Skrækken og uskadt bringe hjem af sine Forældre.

Paa dybere Maade end i det nys nævnte Stykke har Holberg
i Det arabiske Pulver behandlet et beslægtet Problem. I Utopia
(VI, 410) lykkes det to Svindlere ved Hjælp af et tilsyneladende
billigt, men i Virkeligheden af Guldstøv bestaaende Pulver at
overbevise en enfoldig gammel Mand, om at de ere i Stand til at
frembringe Guld i ubegrænset Mængde. Efter at de ere bievne
rigelig belønnede, skynde de sig hurtig bort, hvorpaa Bedrageriet
snart kommer for en Dag. Paa samme Maade se vi ogsaa hos
Holberg, hvorledes to Spidsbuber have den lettroende Polidor til
bedste; men Udgangen er i begge Tilfælde forskellig. Efter at
Guldmageren og hans Ven ere forsvundne og Rygtet om Polidors
Rigdom har udbredt sig, bliver denne pludselig hjemsøgt af en
Mængde Beundrere, Lejlighedsdigtere og lignende Klienter, som
forsikre ham om deres Veneration og anbefale sig til hans Be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free