- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
434

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor Jul. Hoffory: Om Holbergs Komediediglning. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vaagenhed. Men da snart efter Bedrageriet bliver aabenbart, ere
de gode Venner de første til at lade ham i Stikken og de udle
ham oven i Købet til Løn for hans Taabelighed. Men for Polidor
have disse Tildragelser været en gavnlig Lære; han beslutter at
opgive Alkymien og for Fremtiden at føre et nyttigere Liv.
Fortællingen hos Bidermann beretter os kun om et vellykket
Skælmsstykke; Holbergs Lystspil lægger os Lykkens Forgængelighed og
Venskabets Ubestandighed paa Sinde.

I endnu højere Grad end ved de foregaaende Komedier har
Holberg i sin Jeppe paa Bjærget forstaaet selvstændig at
omforme et fra Utopia laant Æmne. Det er den bekendte Historie
om den drukne Bonde, der af en Adelsmand for Spøg bliver gjort
til en fornem Herre, som saadan igen drikker sig fuld og
bringes tilbage til sin forrige Tilstand, livorpaa han pro forma
bliver dømt for Tilegnelse af fyrstelige Rettigheder, derefter hængt
op, igen taget ned og tilsidst sendt hjem med en Dusør.

Denne Fabel har Holberg med stor Troskab bibeholdt, men
han har saaledes uddybet Skildringen af Heltens Karakter, at i
denne Henseende ingen af hans øvrige Komedier formaar at maale
sig med Jeppe paa Bjærget. Med Rette har Georg Brandes
fremhævet det Mesterskab, hvormed Holberg her i Modsætning til den
Praksis, han ellers øver, i lige Grad, har forstaaet at iagttage alle
Karakterens Sider. Men Jeppe adskiller sig ogsaa i en anden
Henseende fra de øvrige Holbergske Typer. Medens Hovedpersonens
psykologiske Udvikling ellers for det meste foregaar temmelig
springvis — man tænke kun paa den Prompthed, hvormed Heltene
gaa i Fælden, paa deres hurtige Omslag og pludselige Omvendelser
til Slutning — se vi i Jeppe paa Bjærget, hvorledes den sjælelige
Udviklings enkelte Stadier ganske jævnt og med indre
Nødvendighed fremgaa af hinanden. Medens i Utopia Bonden bliver fundet
i beruset Tilstand, viser Holberg os i den fortrinlige første Akt,
hvorledes Jeppe i Begyndelsen kæmper imod sin Lidenskab, men
hvorledes den Skridt for Skridt overvælder ham, indtil han sluttelig
falder bevidstløs om. Ligeledes kunne vi hos Holberg forfølge alle
Udviklingstrin, som Jeppe efter sin Opvaagnen i Baronens Sæng
tilbagelægger, før han bliver overtydet om, at han er en stor
Herre. Men efter at han er naaet til denne Overbevisning, gør de
ved hans Trældom hidtil tilbagetrængte plebejiske Instinkter, lav
Hævnsyge og raa Sanselighed, sig gældende af sig selv, indtil
endelig alle Følelser lidt efter lidt drukne i Vinens Rus. Ogsaa efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free