Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette Motiv udfolder sig i den moderne Kunst: det er ogsaa
egentlig kun i den, at man til fulde kan studere dets Betydning.
At mine Eksempler fortrinsvis ere tagne fra, hvad man faar at se
i Paris og London, kommer deraf, at jeg for et Par Aar siden
tog Problemet med mig til nøjere Studium paa en Rejse til disse
Byer, i hvis store Samlinger Kunsten er saa overordenlig rigt og
alsidig repræsenteret. Dog har jeg naturligvis ogsaa taget Hensyn
til vigtige Fænomener fra Kunstværkerne i andre Lande.
Jeg begynder med Eksempler, som henhører til det ene
Udgangspunkt for Bevægelsen, dén patetiske Fornemmelse
afHjærtelivet, uden mindste Bibetydning af noget demonstrativt,
undtagen for saa vidt som Bevægelsen i og for sig maa betegne
en Bevidsthed om éns egen Person og fører til Jeg’ets Begreb.
Haanden føres til Brystet som uvilkaarligt Udtryk for det
vaagnende (eller det svindende) Liv i Hjærte og Aandedrag.
Paa Salonen i Paris 1885 fandtes et Maleri af N. A. Laurens:
Eva, som fornemmer sit Hjærtes første Slag. Det har Betydning
for os som Illustration af vort Æmne, ellers var det ikke noget
betydeligt Kunstværk. Eva stod nyskabt og lagde venstre Haand
paa Brystet, højre Haand oven paa venstre, idet hun med en vis
nysgærrig Overraskelse gjorde den første Erfaring om Livskildens
Pulseren i hendes Indre og ligesom for første Gang hilste paa
sit eget Jeg. Det er en lignende Tanke, som er — langt
skønnere — udtrykt i Paul Dubois’s herlige Statue af den nyskabte
Eva1). »Hun lægger Hænderne paa Brystet« — saaledes har jeg
tidligere beskrevet Motivet — »i en Fornemmelse af, at den Kilde
af Livsfryd, som med ét vælder frem i hendes Bryst, næsten bliver
hende for stærk«. Imidlertid forekommer det mig muligt, at
Kunstneren her har tænkt sig Eva staaende lige overfor sin
Skaber, saaledes at Bevægelsen faar en Bibetydning af
Taknemmelighed. Men rent og ublandet fremtræder det patetiske i Motivet
i den svenske Billedhugger Hasselbergs Statue: Sneklockan*), en ung
Pigeskikkelse, i hvilken Kunstneren havde personificeret det efter
Vinterdvalen vaagnende Planteliv: hun staar endnu halvt drømmende * i
’) Ny Carlsbergs Glyptothek. Smukt afbildet, efter en Tegning af A. Jqrndorff,
i min Billedkunst (1884), p. 310.
’) Udstillet paa den nordiske Udstilling i København 1883.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
