Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Jul. Lange: Haanden paa Brystet. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og fører den ene Haand mod Hjærtet, den anden mod Hovedet:
Hjærtets forstærkede Slag fremkalder mere levende, vaagne,
bevidste Forestillinger. Jeg har tidligere1) paa vist om denne Statue,
at den paa en vis Maade er en Reminiscens af den ene af
Michelangelos to berømte Fanger i Louvre-Museet, nemlig den
yngste af dem, der ligeledes fører Hænderne til Brystet og til
Hovedet, idet den urolige Sjæl gennem dunkle Drømme synes at
kæmpe sig frem til Frihed og Bevidsthed. I Michelangelos Figur
har man i Grunden det Motiv, hvorom vi tale, givet paa den
mest oprindelige og elementære Maade: det er kun det til Frihed
og Bevidsthed vaagnende Menneske og forestiller intet, som
betegnes ved et mytologisk eller symbolsk Navn.
Man kunde ogsaa tænke sig det af Prometheus skabte
Lermenneske førende Haanden til Brystet, idet Athene sætter
Sommerfuglen paa dets Hoved. Jeg mindes imidlertid ikke
Eksempler paa, at Kunsten har fremstillet det saaledes.
Fornemmelsen af, at Livet rinder ud og svinder, fører
ogsaa uvilkaarlig Haanden til Brystet; saaledes i Dupatys Statue
af Biblis, som forvandles til Kilde, blandt de moderne Skulpturer
i Louvre. Det er en ung Pigeskikkelse, som ligger paa Jorden;
hun føler, hvorledes Hjærteslaget taber sig: herefter vil hendes
Livs Strøm ikke bevæge sig i varmt pulserende Takt, som de
virkelige levende Væseners, men i en fuldkommen ensformig,
uafbrudt Strøm som en Kilde. Hun tager Afsked med sit
menneskelige Jeg.
I de her anførte Værker har Fantasien ført Kunstnerne ud
over Virkelighedens Grænse til Forestillinger, som hverken ere
umiddelbart erfarede i Livet eller kunde være det: Eva træder
f. Eks. ind i Livet som voksen Skikkelse. Til Grund for
Anvendelsen af Motivet i saadanne Opgaver ligger Iagttagelsen af, at
det overhovedet er betegnende for en Opvaagnen til et højere
Sjæleliv, f. Eks. den første Følelse af Elskov. Paa Gérards Maleri
af Amor og Fsyche (i Louvre) ser man Psyche som ganske ung,
omtrent fjortenaarig Pige, idet Amor trykker det første Kys paa
hendes Pande, trykke sine Hænder ind imod Brystet, den ene
oven paa den anden, idet hun stirrer drømmende frem for sig.
Det er den samme Bevægelse som i det ovennævnte Billede af
Eva, som fornemmer sit Hjærtes første Slag. Gérards Æmne er
’) Ude og Hjemme, 6te Aargang, 1883, Nr. 313.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
