- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
472

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

De nationale Forhold i Sønderjylland.

i.

Denne Skildring af nationale Forhold i Sønderjylland
fremkommer efter Opfordring af »Tilskuerens« Udgiver. Den skulde
nærmest kun omfatte Nutidsstillingen, men da den paa alle
Om-raader præges af Udviklingen siden 1864, har jeg maattet give
korte Tilbageblik over de sidste 23 Aar. I øvrigt skal jeg kun
forudskikke den Bemærkning, at jeg skriver fra de unge under
Fremmedherredømmet fostrede Sønderjyders Standpunkt.

Nutidsstillingen i Sønderjylland maa ses med Pragfredens
§ 5 i Baggrunden, da den har haft en gennemgribende Indflydelse
paa de nationale Forholds Udvikling. Den har paa alle Omraader
sat saa dybe Spor syd for Kongeaaen, at man endnu i lange
Tider vil lide under dens Eftervirkninger. Løftet om, at Folke-

viljen skulde drage Grænsen mellem de nordiske og det tyske
Folk, medførte Troen paa Sønderjyllands snarlige Genforening med
Danmark, og denne Tro blev Grundlaget for vor nationale Kamp.
Den førte os til Udvandringen, til Edsnægtelserne, til frivillig Vigen
tilbage fra de forskellige Omraader — kort sagt: til den uheldige
og forfejlede Protestpolitik, som har været saa skæbnesvanger for
de danske Sønderjyder.

Wienerfredens § 19 havde givet Sønderjyderne Ret til at
bevare dansk Undersaatsforhold, naar de inden 16de Novbr. 1870
indgav Ansøgning derom, og da der efter 1866 var velgrundet
Haab om Nordslesvigs snarlige Genforening med Moderlandet,
opterede næsten alle værnepligtige danske Sønderjyder for Danmark

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free