Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Hensyn til den tyske Millitærtjæneste. I Følge Wienerfreden
maatte Optanterne »ikke forulæmpes paa Person eller Ejendom
paa Grund af deres fri Valg«, men de blev desuagtet landsforviste,
og, som bekendt, blev deres Forhold først ordnet ved
Aabenraa-overenskomsten af 1872. Den gav dem Ret til fremtidig at fæste
Bo i Sønderjylland, naar de »ikke gav Anledning til grundede
Klager«, og snart rejste de hjem i Tusendtal. Man mente, at der
var sikret dem taalelig gode Kaar i Hjemlandet, men snart viste
det sig, at deres Stilling var fuldkommen retsløs, og det er den
den Dag i Dag. Paa simpelt Skøn af en indvandret Politimester
kan de erklæres for »låstige« og derefter landsforvises uden Anklage
og Dom. Giftermaal og de utallige Handlinger, som sammenfattes
af det elastiske Begreb »politiske Demonstrationer« kan lige saa
fuldt medføre Udvisning som Fattigdom og Sygdom, og der jages
aarlig mange Optanter ud af Landet.
Over 1/io af den nordslesvigske Befolkning — deriblandt de
fleste Mænd af Slægten mellem 30 og 50 Aar — er danske
Under-saatter, og det svækker vor Modstandskraft overordentlig stærkt.
Frygten for Landsforvisning og med den Følelsen af den retsløse
usikre Stilling breder sig fra Dag til Dag, lænkebinder mange af
vore dygtigste Mænd, kuer Selvstændigheden og virker lammende
i alle Forhold. Optanterne er bleven vor Akilleshæl og
Udvisningsordren Tyskernes bedste Vaaben i den nationale Kamp. Den
er et Vaaben, som Germanisatorerne forstaar at bruge med en
udmærket Dygtighed, og som vi ikke kan dække os imod. De
sønderjyske Udvisningers egentlige Formaal er ikke som de
elsasz-lothringskes, at skaffe Landet af med enkelte farlige Elementer og
heller ikke som de polskes, at rydde Pladsen for tyske Kolonister,
men de ledes desuagtet saa godt som udelukkende af politiske og
germanisatoriske Hensyn. I Sønderjylland er Udvisningerne
brutale, vilkaarlige og uberegnelige. Overpræsidenten i Slesvig sagde
træffende til et Par Optanter, som klagede over helt uforskyldt
Udvisning: »Jeg vil give Dem Haand paa, at de har min fulde
Agtelse som hæderlige og retskafne Mænd, men vi kan ikke sidde
og pille med en Pennekniv, vi maa bruge Øksen«. Ikke den
enkelte, men den danske Nationalitet i sin Helhed vil man ramme
med Udvisningerne. Ingen maa vide sig sikker for dem. Der
skal statueres Eksempler, som kan give de talløse Trusler Vægt
nok til at lamslaa Folket med Frygt, saa det viljeløst underkaster
sig Germaniseringsprocessen. Derfor udvises danske Undersaatter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
