Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omsorg for, at de Mennesker, som i de senere Aar er udvandrede
til Dels fordi de antog, at Paragrafen vilde opfyldes, stilledes
saa-ledes, at der nu gaves dem Adgang til igen at erhverve deres
Rettigheder«.
Det er, som man ser, en helt modsat Opfattelse af
Situationen, og den var ugrundet, da det ikke skortede Udtalelserne
fra den tyske Regerings Side paa Tydelighed. Der var andre
Sønderjyder, som fandt Tyskland uberettiget til at ophæve Paragrafen
— men det var et Spørgsmaal, som foreløbig maatte træde i
Baggrunden: faktisk var den ophævet, og man skal regne med
virkelige Faktorer. De fleste Sønderjyder flokkede sig om den af
den gamle varmhjærtede Hans Kruger repræsenterede Anskuelse
og stemte for Fortsættelsen af den hidtil førte Politik, der nu
kom til at hvile paa en uholdbar Doktrin og derved blev dobbelt
uheldig. Ogsaa Hans Lassen bøjede sig med Hensyn til
Eds-spørgsmaalet i Landdagen for Kruger, som den ældre Repræsentant,
og fortsatte Edsnægtelsen, mod sin Overbevisning. Men den ny
uhjemlede Opfattelse af Situationen virkede tilbage paa alle
Forhold, og fik især en meget uheldig Indflydelse paa Udvandringen
nord og vest paa, hvor man paa mange Egne fortabte sig i
Illusioner, mens man saa mere praktisk og realistisk paa Forholdene
syd og øst paa. — Med Skarpblik har Kruger i de citerede
Udtalelser paapeget den Betydning Vaaren 1879 havde for Optanterne,
dersom § 5 virkelig var ophævet. Det kan kun beklages, at de
Førere, som i Datiden ansaa den for slettet, ikke drog Nytte af
del givne Fingerpeg og tog Initiativet til Skridt, som kunde skaffe de
danske Undersaatter lysere Kaar. I denne Henseende forsømtes
der meget i Vaaren 1879: man glemte at handle, og et vigtigt
Øjeblik gled unyttet bort under ørkesløse Diskusioner.
I Landdagen fortsattes den gamle passive Politik nu indtil
Hans Lassen — efter Krugers Død i 1881 — aflagde den krævede
Ed og indtog sin Plads. Hans Edsaflæggelse vakte imidlertid stor
Harme i Krugers gamle Valgkreds Haderslev Amt, hvor der, da
nyt Valg blev udskrevet, udfoldedes en energisk Agitation til
Fordel for Proteststadet. Og Gaardejer Anders Hørluck-Rurup
blev valgt til Krugers Efterfølger paa Edsnægtelsens Program,
som han siden da stadig er genvalgt paa. Hans Lassen staar
derfor ene i den preussiske Landdag; men Proteststadet maa nu
anses som absolut forfejlet, og det er uholdbart i Længden. Det
forsvares imidlertid haardnakket i Haderslev Vesteramt og første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
