Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - H. P. Hansen-Nørremølle: De nationale Forhold i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retssproget er bleven udelukkende Tysk, og talrige Ulæmper
følger heraf. Den tiltalte forstaar ikke Dommerens Spørgsmaal,
og Dommeren ikke den tiltaltes Svar. Al Forhandling sker derfor
ved Hjælp af en officiel Tolk. Protokollen føres kun paa Tysk,
men oplæses i mundtlig Oversættelse for den tiltalte, der lige saa
lidt som Dommeren kan kontrollere Oversættelsens Rigtighed. Den
mundtlige Retsplejes Fordele gaar fuldstændig tabt, og
Rettergangen er i høj Grad uforsvarlig. Der er Eksempler nok, som
viser det; men da Sønderjyllands Germanisering gaar frem for
alt, har vore Rigsdagsmænds gentagne Forsøg paa at faa delvis
dansk Retssprog indført været frugtesløse.
Paa det kirkelige Omraade har det tyske Sprog gjort færre
Fremskridt, da man her nødes til varsom Fremgang, dels af Frygt
for Frimenighedsdannelser, og dels paa Grund af den liberale
kirkelige Lov fra Halvfjærdserne, der giver Lægmandselementet en
Indflydelse, som i visse Henseender støtter Dansken i de
nordslesvigske Menigheder. 1 de saakaldte blandede Distrikter prædikes
der kun Tysk, skøndt der i dem findes rent dansktalende Sogne
og mange Folk, som ikke forstaar Tysk. 1 vore Købstæder er
det fremmede Maal overalt bleven Hovedsproget og her og der
op over Landet findes Sogne, hvor Magtbud fra oven i de sidste
Aar har indført delvis tysk Gudstjæneste. — Præsterne har paa
faa Undtagelser nær faaet deres Dannelse syd paa, og i den
Retning gaar deres Interesser. En stor Del af dem repræsenterer
paa værdig Maade det stolte preussiske Bureaukrati ved at være
hovne, myndige, fornemme og hensynsløse overfor deres Sognefolk.
I Tønderegnen velsignedes et Sogn for nogen Tid siden med en
saadan Præst. En Dag gaar en gammel Bonde, som havde
Forretninger at afgøre med ham ind i hans Studereværelse uden at
banke paa. Præsten farer ham i Møde med et tordnende: »Hvad
vil han her?« »Gud give den et langt Liv,« sagde Bonden.
»Hvorfor siger han det?« spurgte Præsten. »Jo, for hver Gang
vi faar en ny Præst, bliver den værre,« svarede Bonden. — Mange
af Præsterne er fremmede overfor det danske Aandsliv og nærer
en lige saa dyb Ringeagt for den danske Kultur som for
Sønderjydernes Modersmaal. Ikke faa er indvandrede syd fra; efter at
have taget Embedseksamen i deres Fædreland, har de opholdt sig
en Tid paa det saakaldte Præsteseminarium i Haderslev for at
lære det danske Sprog. Men de har som oftest kun lært at tale
det saa stift, tvungent og mangelfuldt, at man bestandig hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
