Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Alfred Bramsen: Genierne, deres Styrke og deres Svagheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Evald, Wessel, Carl Bagger, Blicher, Schack-Staffeldt
o. m. a. var forfaldne til stimulerende Drikke. Voltaire, Mad.
de Staél, Coleridge, de Quincey, Richard Wagner og
mange flere brugte eller bruge Opium eller Morfin. Lessin g tog
sin Tilflugt til Hasardspillet for at opnaa lignende Virkninger
paa Nervesystemet.
Ikke sjældent er de stimulerende og narkotiske Midler
bievne benyttede for at anspore Hjæmen — ved at drive
Blod-strømmen til dette Organ — til stærkere og mere udholdende
Arbejde; med andre Ord netop det modsatte af hvad Lægen vilde
anordne for at modvirke Forstyrrelser af Hjærnens Funktioner.
Vi kommer derefter til en endnu alvorligere Art af Tilfælde,
hvor det patologiske træder end tydeligere frem. Ti der er
maaske dem, der vil betragte de foran anførte Udbrud af voldsom
Lidenskab som Udslag af overstrømmende Livskraft; hvorimod
dette umulig kan siges om den Nedtrykthed, det Tungsind, som
næsten uafbrudt ruger over egne Miserer, og som undertiden gaar
over i ligefrem Hypokondri, noget der ikke sjælden ledsager
stor intellektuel Kraft.
Som allerede omtalt er Geniernes Temperament vistnok i
Reglen sammensat af væsenlig melankolske og nervøse
Elementer. Det melankolske Grundelement kan med ét Ord
betegnes som Styrke (Udholdenhed, Sejghed, solide, men lidt
træge Ævner). Det nervøse Grundelement er Hurtighed og
Hyppighed, en Modtagelighed hos alle Væv, der fremkalder
hurtig Reaktion udadtil. Men netop denne Fart der karakteriserer
det nervøse Temperament, og som er saa fordelagtig for
Funktionernes livlige Virksomhed, medfører en tilsvarende Tilbøjelighed
til nem Afvigen i ufordelagtig Retning.
Sammenblandingen af disse to — tilligemed en mindre
eller større Portion sangvinske Bestanddele — udgør hyppigst
Geniets Temperament. Aristoteles, der paa dette som paa saa
mange andre Punkter, røber et skarpt psykologisk Blik, gør den
Bemærkning, at alle Genier har været melankolske — de kendte
ikke meget til Nervøsitet den Gang, havde ikke engang et Ord
derfor — og han nævner Plato, Socrates, Empedokles,
tilligemed de fleste af Digterne. Carlyles, Byrons, Swifts,
Johnsons, Schopenhauers, Lenaus, Leopardis
ogLamar-tines Pessimisme maa vel opfattes som et særligt kraftigt Udslag
af det Tungsind, der omkredser de største op over Omgivelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
