Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - E. Skram: En literær Vandprøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den er lidt vanskelig at læse. Nedskriveren har nemlig fulgt den
forunderlige Fremgangsmaade at sætte Angivelsen af den, der
taler, i en Parentes efter det eller de første Ord i det, der bliver
sagt. Det kommer t. Eks. til at tage sig saaledes ud:
.Holder De (den flotte Herre til den blegrøde) af at være i baad —
frøken?*
„Ja saa uhyre; naar de bare ikke seiler, for da er jeg saa gruelig ræd*.
„Jeg (den graa) er ikke det ringeste ræd for at seile. Ifjor var jeg_
sammen med den væmmelige frøken Møller - Du ved.*
„Isch!* (den blegrøde).
„Og vil De tro, (den graa til den flotte herre) at det blæste saa, at osv.
Man kan næppe kalde denne Form for en heldig Opfindelse.
Under alle Omstændigheder har det voldt mig Besvær ved
Læsningen, og jeg antager, at det vil gaa andre ligesaa. Naar
Hr. Hermansen ad Aare begynder at skrive for andre, gør han
sikkert bedst i at rette paa dette.
Der staar tilbage at omtale de to Bøger, som ved denne
Lejlighed er drevet ind paa Literaturens Mark.
Woldemars »Fra HexernesTid« er noget helt særegent.
Det er en Samling opdigtede Beretninger fra det syttende og
Begyndelsen af det attende Aarhundrede, skrevet i Datidens Sprog
og med Datidens Bogstavering. Det lille Bind er udstyret
nogenlunde i Stil med Indholdet, og fra man tager Bogen i Haanden,
til man lægger den udlæst bort, kan man holdes i Indbildning om,
at man virkelig har Optegnelser for sig, der tæller indtil halvtredje
hundrede Aar paa Bagen. Fra det historisk givne afviges der,
saa vidt jeg formaar at dømme, kun i den lille Ting, at der her
bruges en ensartet Retskrivning. De Herrer Haandskriftforfattere
og Udgivere fra hine Dage tog det ikke nøje med deres s’er og
z’er og fer og p’er o. s. v., de strøede dem ud med rund Haand,
hvor det kunde træffe sig, og det samme Ord fremtraadte ofte i
højst forskellig Paaklædning blot med et Mellemrum af faa Linjer.
Men der var ganske vist ogsaa dem, der formaaede at gennemføre
en bestemt Skrivemaade.
Det er imidlertid ikke den nøjeregnende Iagttagelse af hele
det udvortes Udstyr, som gør denne Bog til et Kunstværk, det er
Forfatterens Ævne til inde fra at male Billeder af Tiden. Han har
lagt sine Beretninger i Munden paa en Degn, en Skriver, en
Told-forvalter, en Badskær, en Rektor og, ved Genfortælling, paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
