Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - E. Skram: En literær Vandprøve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Køgemester, og det er udelukkende igennem disse Menneskers
Tænke- og Udtryksmaade vi faar de Tildragelser at se, som
antages at have sat Fortællernes Sind i Bevægelse. Woldemar er
en Poet, paa hvem forskelligt historisk Stof har gjort samme
Indtryk, som Stumper af det levende Liv har gjort det paa Fæller
af ham. Han ejer sin Viden om, hvorledes Kgl. Maysts. Tolder
Søffren Powelsen maatte opfatte, »woris Vicepastor, Herr Niels«,
med samme fortrolige Forvisning og Klarhed, som t. Eks. Schandorph
kendte Vognmandskarlens Tankegang, da han lod ham fortælle sit
Levnedsløb paa Kirkegaarden. Og han bruger en lignende
Frem-gangsmaade ved Fremstillingen af sin Viden. I lange Øjeblikke
ligesom snævrer han sin Hjærne ind. Han véd i den Tid det tager
ham at nedskrive »Dend brølendis Bassune« — der tilligemed
»Hexeme« og »Skielmen« danner det betydeligste af Bogens
Indhold — kun det, som Søffren Powelsen vidste, og skulde der
smutte Fnug af Følelser og Tankebakterier fra det attende og
nittende Aarhundrede ind i de nedskrevne Ord, kaster han dem
paa Ilden, til Syttenaarhundredets Tolderforestillinger i deres
Renhed kan lægges i Trykken og forsendes uden senere at
bedærves. Naturligvis tør jeg ikke indestaa for, at ikke særlig
fint mærkende Iagttagere endnu skulde kunne finde en Flis hist og
en her af Anakronismer, men utvivlsomt er det, at ægtere
Menneskefremstilling paa disse Vilkaar findes der ikke i vor Literatur. Vi
har af »historiske« Digterværker snart sagt saa mange, som der
er Dage i et ondt Aar, de er mod Woldemars Digtning for
Kulisser at regne mod Løvværk — »Marie Grubbe« og »En
Landsbydegns Dagbog« ene undtagne.
Imod den nævnte Vognmandskarls Tilforladelighed kunde
anføres, at saaledes ordnet og saa udførligt har han ikke fortalt sit
Levned, og paa samme Maade vilde der imod nogle af Woldemars
Beretninger kunne indvendes, at saa anskueligt har vedkommende ikke
kunnet skrive — den Kunst er først opstaaet i Danmark et Par
Hundredaar senere—. Men med denne Indvending skal man være
forsigtig; den har i sin brutale Anvendelse ikke meget mere paa
sig end Klagen over, at der ikke er fire Vægge at se af en Stue
paa Scenen.
I en Hovedsum er det Hjærternes utrolige Haardhed hos
vore protestantiske Forfædre, som Woldemar i al Tysthed har
malet. Man har Hjærteondt, medens man læser om de
Forholdsregler, der den Gang »selvfølgelig« blev truffet imod dem, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
