Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - V. Vedel: Harald Høffdings Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dets Virkeliggørelse. Saa længe Menneskene sætte sig Formaal, vil
de vurdere Handlingerne. — Men nu viser det sig snart, at en
Handling, jeg før billigede, misbilliger jeg maaske nu, og at vi
ofte overfor Handlinger staa tvivlraadige om vi skal billige eller
ej. Derfor søger jeg et sidste fælles Formaal, der helt ud
tilfredsstiller min Natur, og søger ud fra dette at nedlede en
overensstemmende konsekvent Vurdering af Kendsgerningerne. — Det
Formaal, jeg saaledes kommer til at sætte, og som altsaa bliver
Maalestokken for den etiske Vurdering, kan jeg hverken etisk
begrunde, da det jo netop selv er Principet for den etiske Begrundelse,
ej heller vilkaarlig eller ad logisk Ræsonneren paadutte mig selv
eller andre; det er selve den psykologisk historiske Udvikling, der
maa føre til at opstille det. — Og her kan nu tænkes forskellige
Standpunkter af foreløbig Afslutning, der altsaa hvert for sig kan
være Grundlag for et selvstændigt etisk Princip. Det kunde tænkes,
at et Menneskes Følelser kun svarede til og angik Øjeblikkets
Tilstand; for et saadant Standpunkt maatte Formaalet blive den
øjeblikkelige Lyst, og for saa vidt man kunde tale om Vurdering (og
hvorfor vil Forf. egentlig ikke det?), vilde godt og ondt simpelthen
betyde Lyst og Smerte. Men Livet fører straks udover dette
»Øjeblikkets Suverænitets« Stadie: Erindring og Forventning knytter
Momenterne sammen, og — i alt Fald i Besindelsens Stunder —
bestemmes mine Følelser ved Livshelhedens Tarv. Dette sidste bliver
for den fuldkomne Individualist Formaalet og Principet for
hans Vurderinger. Ogsaa herud over fører imidlertid Livet. Med
tusende Traade binder de sympatiske Følelser den enkelte til
Slægten. Og hvor Sympatien naar sin fulde Renhed, opstaar Ideen
om den fælles Menneskehed; dens Tarv bestemmer Følelsen og
bliver Formaalet; og Principet for den etiske Vurdering bliver:
»Saa stor Velfærd og Fremgang for saa mange bevidste Væsener
som mulig.« Vor Tænkning, der altid fører ud over de andre
Holdepunkter, finder først her Hvile, først her et holdbart Grundlag
og et Princip for en Etik.
Jeg haaber her at have grebet og gengivet det væsentligste
i Forf.s Tankegang. Det betydningsfulde ny i denne forekommer
mig at være den slaaende Udvikling af det halsløse i logisk og
etisk at ville begrunde selve Etikens Princip. Hvor megen Uklarhed
og hvor mange Postulater har der ikke været netop paa dette
Punkt! ikke blot fra deres Side, der i Moralloven og dens
Forskrifter saa noget Menneskeslægten oprindeligt og medfødt; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
