Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - V. Vedel: Harald Høffdings Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa hos Empirikerne. I Stedet derfor viser Forf., at ethvert
Vurderingsprincip, ligesom Erkendelsens Principer, hviler paa
subjektive Forudsætninger; at Etiken dog kan naa en vis
Almengyldighed, beror paa, at den kan vise, hvorledes dens subjektive
Grundlag, langtfra at svæve i Luften, er noget fællesmenneskeligt,
noget, Udviklingen nødvendig fører til.
Alligevel forekommer der mig at være et Spring i denne
Udvikling, om end ikke noget Hul i selve Tankegangen. Spørgeren,
der først havde Ordet, giver nemlig ikke tabt:
»Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal med den Etik. Vort
Udgangspunkt var dette, at vi uvilkaarlig vurdere Handlinger (for
Resten synes jeg, at Motivernes Brydning ved Overvejelsen om,
hvordan jeg skal handle, er lige saa typisk og lige saa klart peger
hen paa et Formaal). De modstridende Vurderinger leder mig til
at sætte mig et fælles Maal for min Stræben, som Udtryk for min
centrale Naturs Villen og som Maalestok for al Vurdering. Nu
vel! men faktisk er jo vort Jegs Centrum ikke Slægtens Interesse.
Forf. viser træffende, at vor Lyst ej er udelukkende bestemt ved
vor egen Tilværelses Vilkaar; men lige saa vist er det, at Slægtens
Tarv heller ikke falder sammen med vor højeste Lyst, med det,
vor Natur, naar den i Stedet for at svaje for Øjeblikkets Vind
blev klar paa sin virkelige, centrale Interesse, konsekvent maatte
sætte sig som Formaal. Men hvad skal jeg saa med hele denne
Gennemførelse af Velfærdsprincipet paa alle Omraader? Som et
rent Tankeeksperiment? Eller mener Forf. at det var muligt for
min forhaandenværende Natur at sætte sig det almindelige Velfærd
til Formaal og alvorlig gennemføre det som Norm for Handlen og
Vurderen? Det er kun psykologisk muligt for mig at sætte det
som mit Formaal, hvis jeg kan tro, det vil blive til min Lykke.
Men vil jeg blive lykkelig ved at følge dette Princip? Naar jeg
har Valget mellem at redde min Moder eller tre Kinesere, og
regner ud, at de tre Kineseres Liv er af størst Betydning for »det
Hele«, tror Forf. saa, at jeg vil blive lykkeligst ved at følge
Velfærdsprincipet? Men saa længe den Lyst, jeg naa’r ved at følge
Velfærdsprincipet, i alt Fald i min Forestilling faktisk er ringere end
Lysten ved en anden Handlemaade, kan jeg umulig følge det, —
selv om man ti Gange beviser mig, at den konsekvente Udvikling
af min Naturs Anlæg vil føre mig til den humane Etiks Stade.«
Altsaa: dette etiske Princip og de deraf dragne Deduktioner
kan jeg ikke gøre til Formaal og Norm for min Handlen. For Resten
37*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
