Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - V. Vedel: Harald Høffdings Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
konkret Etik. Den behøvede ikke derfor netop blive ä la: »God
Tone i alle Livsforhold.« Jeg vilde vide noget om, hvordan Livet
bør leves, hvorledes Arbejd og Fritid skal veksle, om det rette
Forhold mellem selvkoncentrert Ensomhed og selskabelig Spredthed,
om hvordan den umiddelbare Livsglæde har sin berettigede Plads
ved Siden af — men ogsaa kun ved Siden af — den reflekterte
Smerte ved de manges Lidelse, om Temperamenternes, Kønnenes,
Livsaldrenes Specialetik. Saa vilde jeg høre noget om, hvor de
sociale Omgangsformer støtte og hvor de kvæle, om det selskabelige
Tyranni, Forholdet mellem Kønnene, Forlovelsesinstitutets Kineseri,
Venskabens, de tjænstlige Forholds, de enkelte Levevejes, Politikens
Etik. Hele det levende Livs indfiltrede Væv vilde jeg se tegnet
ind i brogede, slyngede Mønstre. Et righoldigt Stof kunde hertil
øses af de talrige Biografier, især Selvbiografier, Brevsamlinger,
ogsaa — benyttet med Varsomhed — Romanliteraturen.
Prof. Høffding rekonstruerer i Overensstemmelse med
Vel-færdsprincipet det individuelle Livs Skelet og Hovedformerne af
Samfundslivet. Altid med Øjet vendt paa det virkelige Livs
Kendsgerninger, dem han opfatter alsidig og opløser i de egentlige
Elementer, søger Forf. en Ordning af dem, der forliger alle nødvendige
og berettigede Hensyn, — stedse sobert argumenterende uden hul
Appel til ædle Følelser, altid ledet af en omsigtig
Retfærdigheds-trang, der udelukker enhver Partilidenskab. Saaledes er han i
sine Krav til Kirkens Stilling saa moderat, at han tilstaar den
Statens Understøttelse af samme Grunde som den, der ydes Videnskab
og Kunst.
Stoffet er delt i »individuel« og »social« Etik; men
Tyngdepunktet er lagt i den sociale. Den individuelle Etiks Bud faa
først deres Retfærdiggørelse ved at tjæne Slægten. Men selve
Slægtens Interesse kræver Udvikling af saa mange selvstændige
Personligheder, selvstændige sædelige Udgangspunkter som mulig
og stemmer derfor vel med det moderne Krav paa Individets
Frigørelse, der særlig kommer frem hos Miil, her hjemme bl. a. hos
Kierkegaard og H. Ibsen. Man sporer i denne Hævdelse af
Samfundsfølelserne — der jo i øvrig følger af Principet —, Udslag af
hele den samfundsdannende Bevægelse, der i det moderne
Aandsliv bryder sig mod det 18de Aarhundredes Individualisme.
Den individuelle Etik omhandler Menneskets Pligter mod
sig selv; de samles smukt under Betegnelserne: Selvhævdelse og
Hengivelse, de to Poler, hvorom alt organisk Liv drejer sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
