Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - V. Vedel: Harald Høffdings Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethes Navn citeres her ét Sted; det kunde nævnes paa hver Side.
Goethes Liv afgiver det rigeste Studie af den individuelle Etiks
Konflikter og Dyder: Selvbegrænsning, Selvprøvelse, Selvudvikling.
Kunde her ikke meget være benyttet?
I den sociale Etik behandles de forskellige Samfundsformer:
Familjen, det materielle og ideelle (og filantropiske) Kultursamfund
og Staten; jeg synes, Forf. lidt ofte taler om Samfund, hvor der
i Virkeligheden vistnok kun kan tales om Samkvem. Paa alle
disse Omraader kan der naturligvis ej være Tale om at følge
Forfs Udviklinger; dertil savner jeg baade Kompetence og Plads.
Ligesom jeg ikke har kunnet fremstille Forfs, i det mindste for
mig, afgørende etiske Behandling af det gamle Spørgsmaal: Viljens
Frihed, saaledes maa jeg nøjes med at henvise til de
samvittighedsfuldt debatterede og vistnok retfærdige Betragtninger over
Forhold som: Kvindens Stilling, Statens Rolle paa de forskellige
Omraader og navnlig det sociale Spørgsmaal, der er taget op i
hele dets Udstrækning og grundig gennemdrøftet. De Partier,
hvor Forf. udvikler Etikens Stilling til Kønslivet, ville vække megen
Interesse og en Del Modsigelse. Der rettes vægtige Ord mod
moderne, letsindig lakse Anskuelser: »Det er let nok at overhugge
Knuden og uden videre fordre ubunden Tilfredsstillelse af de
naturlige Instinkter. En saadan er netop kun mulig, hvis vi igen
vil gaa tilbage til det dyriske Trin. ... Saa meget er klart, at da
Kønsinstinktet kun kan tilfredsstilles ved Hjælp af et andet Individ,
kan der her ej være Tale om nogen ubegrænset individuel Frihed«.
Selvbeherskelse er her nødvendig for Menneskeslægtens Udvikling,
og den, der maa kæmpe haardt, tager kun sin Del af en Lidelse,
som Slægten maa gaa igennem for at naa et højere Trin. Mindre
overbevisende vil rimeligvis Forfs Grunde for Monogamiet som
den eneste sædelige Form for Kønsliv forekomme mange. Her
som nogle andre Steder kommer frem det lidt vage i Etikens
Synspunkt; man ved aldrig, om der blot tales om det øjeblikkelig
tidssvarende eller noget forholdsvis mere absolut. Den Fare, en
relativ Etik løber, for at glide over i det rent politiske, o: det i
Øjeblikket hensigtsmæssige, kan tydeligst ses i Goos’ Retslære
(1885), hvis Familjeret stiller nugældende dansk Ret i Transparent
som sædeligt Ideal, endog i Enkeltheder som f. Eks. de uægte Børns
ringere Retsstilling. Men selv hos Prof. Høffding sporer jeg
undertiden en vis Tilbøjelighed til at standse ved, hvad der dikteres af
vort øjeblikkelige, umiddelbare Følelsesliv, uden at spørge om dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
