Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Pingel: I Anledning af J. N. Madvigs Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ninger over et Omraade af menneskelig Viden, der grænsede nær
til hans eget, men dog ikke var hans eget.
Der er to Egenskaber, som Madvig lagde den største Vægt
paa i Livet saa vel som i Videnskaben, og som han derfor stedse
anbefalede sine Disciple, det er aandelig Ædruelighed og Besindighed,
og hvem vilde vel underkende disse Dyders Værd? Men med dem
alene vilde Verden dog næppe være kommen synderlig langt, og,
naar jeg skal nævne et Punkt, hvor Madvigs store
Retfærdighedsfølelse og Stræben efter alsidig Hensyntagen ikke fuldt slog til,
saa er det ved Værdsættelsen af de Aandsfænomener, hvor
Begejstring og Dristighed har spillet Hovedrollen. Her var en
Begrænsning i Madvigs Natur, som gjorde hans Syn paa Livet og
Udviklingen noget ufrit og ensidigt. Han forstod ikke tilfulde, at
Lidenskab og Hensynsløshed er bevægende Kræfter, som ikke
kunne undværes, og at den rolige Afklaring, som han elskede saa
højt, har Gæringens Uro til sin nødvendige Forudsætning. Med
denne Begrænsning i sin Synskreds er det ikke til at undres over,
at Madvig kom til at staa helt uforstaaende og afvisende overfor
det vel mærkeligste Fænomen, som i vor Tid er fremkommet her i
Danmark, nemlig den Grundtvigske Folkeoplysningsbevægelse. I
denne Bevægelse saå Madvig næppe andet end Udslaget af en
uklar Følelse og en tøjlesløs Fantasi, og han anede ikke, at det
nye og besynderlige og uregelrette, som her brød frem, under
besindig Ledelse kunde blive en Foryngelsens Kilde for vort hele
fortørrede Skolevæsen, baade det høje og det lave.
Imidlertid gik Aarene hen under rastløst Arbejde i
Videnskabens og Statens Tjæneste, og Madvig var efterhaanden bleven
en gammel Mand. Hans Syn, der fra Ungdommen af havde været
mindre stærkt, og som i Aarene nærmest efter hans Tilbagevenden
til Universitetet havde lidt en betydelig Svækkelse, aftog nu i en
saadan Grad, at han ganske udelukkedes fra at læse og skrive.
Denne tunge Tilskikkelse bar han med stor Mildhed og
Resignation; han havde, som han en Gang for mange Aar siden
ytrede til mig, af Naturen faaet et lykkeligt Sind. Det var i disse
Aar, at Universitetet skulde fejre Festen for sin 400aarige Bestaaen.
Kollegerne havde bevæget ham til ikke at trække sig tilbage fra
sin akademiske Stilling før efter Festens Afholdelse; ti ingen
kunde ved en saadan Lejlighed repræsentere Universitetet som han,
Landsmænd og Fremmede bøjede sig med samme Ærbødighed for
dette Navn. Ingen dansk Videnskabsmand har i dette Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
