- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
569

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. V. Pingel: I Anledning af J. N. Madvigs Livserindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

besiddet en saa ubestridt Autoritet, en saa almindelig og
grundfæstet Anseelse. Han udførte som bekendt det ham betroede
anstrængende Hverv med en Kraft og en Værdighed, som gjorde
et uudsletteligt Indtryk paa alle Deltagerne i Festen. Derpaa trak
han sig tilbage til Privatlivet, men ikke til blødagtig Hvile og
Uvirksomhed. Der var i Madvigs Natur en Trang til at se ud
over den enkelte Videnskabs Grænser, til at samle Tilværelsens
Fænomener i en Totalanskuelse og forfølge Problemerne til deres
sidste Grund. Allerede for mange Aar siden har han ytret, at
han kunde have stor Lyst til i længere Tid at fordybe sig i
Naturvidenskabernes Studium. Det blev dog først i den høje
Alder, at der ret forundtes ham Tid og Ro til saadanne videre
Udflugter paa fjæmere liggende Videnskabers Omraade, og det
blev da navnlig Filosofien, som han ivrigt syslede med, idet han
lod sig forelæse de betydeligste nyere Filosofere Arbejder, ja
endog dikterede Udkast til et Skrift om det store Grundproblem,
Forholdet mellem Væren og Erkendelse. Blandt nyere danske
Filosofer sympatiserede han i særlig Grad med Brøchner og
Høffding.

Men endnu havde Madvig indenfor sin specielle Videnskabs
Omraade et Arbejde at udføre, som vistnok maa regnes for hans
største Daad og i kommende Tider vil være den sikreste
Grundvold for hans Hæder. Det er det Skrift om den romerske Stats
Forfatning og Forvaltning, som han i sit 77de og 78de Aar udgav
i to store Bind. Her er Æmnet i sig selv stort og betydningsfuldt
(saa vist som Romerfolket i lange Tider var det Verdenshistorien
bærende Folk), og der er den skønneste Harmoni mellem Æmnets
Beskaffenhed og Forfatterens naturlige Anlæg, og 50 Aars
Undersøgelser og atter og atter fornyede Prøvelser danne det
grundmurede Fundament, hvorpaa Fremstillingen hviler. Men kun den,
der ved egne Studier paa dette Omraade kender Overleveringens
spredte og brudstykkeagtige Karakter og de mange Tvivl, som
den giver Anledning til, og som den nyere Videnskabs Gisninger
og Konstruktioner hyppigt kun have gjort endnu dunkiere, vil
til-fulde kunne vurdere den Kraft og det Mod, som Madvig har lagt
for Dagen ved langt hinsides »Støvets Aar« at give sig i Lag
med en saadan Opgave og løse den saaledes, som han har løst
den. I Sandhed den danske Videnskabs Historie har næppe
smukkere Blad at fremvise end det, hvorpaa den har indtegnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:01:13 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0579.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free